Velfærdsstaten er et samfund, hvor der omfordeles fra sunde til syge, fra beskæftigede til arbejdsløse, fra erhvervsaktive til gamle, fra barnløse til børnerige, fra heldige til uheldige, fra raske til handicappede, fra rige til fattige osv. Det er et samfund, der forudsætter, at detidagerdigogimorgen mig, som rammes af dette eller hint, at vi lever i et risikofællesskab, og at vi bytter roller. Snart er jeg i den gruppe, som betaler, snart i den, der modtager.
Hvis det imidlertid er de samme, der dag ind og dag ud hænger fast på indkomstoverførsler, og hvis det er dem, som fornemmer, at andre ikke i rimeligt omfang bidrager til systemet, er tanken om rolleombytning - velfærdsstatens fundament - på vej til at krakelere.
Hvis "de andre" bliver upersonlige, uden ansigt, anonyme, ser man ikke sig selv i samspil med andre, men med "systemet": »Jeg har betalt min skat, og derfor har jeg ret til«; »Det må det offentlige tage sig af«; »Min nabo fik, så skal jeg også have«. Det forflygtiger ansvaret.
Hvis vi ikke hver især med større eller mindre begejstring yder vort til det fælles og undlader at rage til os, hver gang muligheden byder sig, bryder systemet sammen. Det skaber en spænding mellem velfærdsstatens fordringer og de privatøkonomiske, rationelle tilskyndelser, vi drikker ind med modermælken.
Det er gratis at oprette en konto