Analyse af Morten Uhrskov Jensens 'Nye fronter'

Redegørelse ”Nye fronter” skrevet af Morten Uhrskov Jensen

Snakker man ideologier med Morten Uhrskov Jensen, er det hans klare overbevisning, at socialismen går hånd i hånd med liberalismen. Som kontrast til denne alliance med socialismen og liberalismen, sætter han den tredje ideologi konservatismen op som modsætning. Ifølge Morten Jensen er den afgørende forskel på alliancen og konservatismen- deres alsidige menneskesyn. Morten ser socialismen, og dem som følger ideologien, som værende mennesker der ikke tager sige af hverken folk- eller historier. I teksten opsummerer han kort en tale fremlagt af Karl Marx. Han genfortæller med ironi, hvordan menneskene er ”et helt igennem fornuftigt individ”, og at de kun mangler at erkende deres skæbne fuld af modgang, få deres frihed, og at de så kan indføre deres perfekte samfund. Det liberalistiske menneskesyn beskriver han mere som værende mennesker, der er fornuftsvæsener. Han udtrykker det liberalistiske menneskesyn, som mennesker der tør hæve sig op over aftaler og deres negative holdning, som er dannet på et mangelfuldt grundlag, og på den måde skabe en fremtid hvor fortiden var unødvendig. Disse to ideologier har Morten valgt at forene, og kalde alliancen. Han mener at denne alliance, er gået sammen om at vælte konservatismen. De har nærmet sig hindanden, ved at socialisterne har valgt at afvise idéen om samfundets plan, om at overtage produktionsmidlerne. Liberalismen har nærmet sig på den måde, at de liberale har indset at for at sikre at samfundets goder, bliver fordelt rimeligt, så skal der også indføres en større stat. På den måde er de to ideologier blevet til alliancen, og tilbage har vi konservatismen, som står alene som en 2nd ideologi. Morten gør kort rede for hvorfor de socialliberale er virkelighedsfjerne, og har et uopnåeligt ideal. Han beskriver hvordan ubegrænset opbakning af Vesteuropa, er den største trussel nogensinde, og hvordan der ud fra denne opbakning kommer historieløse mennesker, der svæver rundt hid og did. Her kommer kontrasten til konservatismen frem.Det konservative menneskesyn går på, at det ikke kun er menneskene der spiller en central rolle. Menneskene har der imod en forpligtelse over for sine forfædre, og det vigtigste- sin historie. Det gamle samfund kan ikke smides væk, da det er deres fortid, og erfaring er også den eneste ting, de har at bygge på i sidste ende. Derfor opfattes mennesket også som svagt og ufornuftigt, men til gengæld ved de hvad det vil sige at være menneske. Det konservative menneskesyn ser mennesker, som folk der har en nutid, en fremtid, men allervigtigst- en fortid. Menneskesynet går på at se mennesker som værende folk, der har en antagelse om hvor de står, og ikke finder det ligegyldigt. De befinder sig nemlig i en given virkelighed, som ikke lader sig ændre ved tankens magt. Den konservative grundholdning ser sig presset af socialliberalismen. Ideologierne som vi kender dem, har ikke længere nogen appel til det moderne menneske, det beskriver Morten Jensen selv. Konservatismen er faktiske overhovedet ikke en ideologi, da den konservative tankegang ikke engang fortæller en mulig løsning på samfundets problemer, som den måde socialliberalismen gør. Men alligevel står konservatismen i dag som 2nd ideologi for alliancen, indebærende socialismen og liberalismen. Mange alliancer har dog været lavet. Disraelis, tidligere socialkonservativ premierminister i Storbritannien, prøvede at slå igennem med socialkonservatismen i sidste halvdel af 1800-tallet, men i stedet blev det Karl Marx der satte dagsorden. Der har også været dannet en alliance mellem de konservative, og liberalisterne. De fandt sammen for at bekæmpe presset for socialdemokraterne, men alliancen holdt dog kun til- og med murens fald, og kommunismens sammenbrud. Den nuværende alliance er socialliberalisterne, som står til modsætning til konservatismen, og i dag er det tydelig hvad den afgørende forskel på disse 2 ideologi er. Nemlig deres divergerende menneskesyn. På den ene side er der det utopiske, alliancen, og på den anden side, de erfaringsbaserede, konservatismen.