Drengen og sneglen

Der var engang en dreng og en snegl. Drengen var bare en helt almindelig dreng, men sneglen var ikke helt så almindelig som man lige skulle tro. Drengen og sneglen var de bedste venner, de havde kendt hinanden lige siden drengen havde fundet sneglen. Lige pludselig døde drengens mor og drengen havde ikke nogen forældre mere. Drengen måtte ikke bor hjemme uden forældre, så han flyttede ud på gaden sammen med sneglen. Da der så var gået 3 dage døde drengen af sult og sneglen var nu alene. Sneglen blev så ked af det da drengen døde, at den næsten ikke kunne nænne at gå fra drengen. Sneglen tog drengen ind i dens sneglehus, så den altid vidste hvor han var. Sneglen gik fortvivlet rundt i den kæmpemæssige by. Det var ved at blive mørkt og sneglen skulle finde et sted at sove. Der gik lang tid inden seglen fandt et sted at sove. Solen var lige ved at stå op, og sneglen havde stadig væk ikke fundet et sted. Sneglen gik rundt i 7 dage uden at finde et sted at sove, så nu var den så træt at den bare faldt i søvn midt på gaden. Der gik endnu 7 dage inden sneglen vågnede. Da sneglen vågnede, var den ikke midt ude på gaden hvor den faldt i søvn. Den var komme ud på en mark hvor kornet var hvidt som sne og hjorden var sort som kul. Det første sneglen kom i tanke om, var om drengen stadig var inde i sneglehuset. Da sneglen så ind i sneglehuset var drengen der stadig, og sneglen kunne igen falde til ro. Sneglen kiggede sig rundt omkring, den så en stor gård med 3 store porte. En af bronze, en anden af sølv, og den tredje af guld. Sneglen gik hen til den port der var lavet af bronze for at se hvad der var der inde. Da sneglen åbnede bronze porten så den en lang række af båse. Sneglen gik hen til den først bås i rækken, for at se hvad der var i båsen. Det sneglen så var et bronzesneglehus. Den tænkte lidt over hvorfor der var et bronzesneglehus der. Sneglen tænkte ikke mere over det og gik ud af porten igen. Da sneglen var kommet ud af bronze porten, havde den selv fået et bronzesneglehus. Den tænkte med det sammen, om drengen stadig var der inde. Da sneglen så ind i sneglehuset, var drengen stadig derinde. Sneglen faldt til ro og gik videre til den næste port. Da sneglen åbnede porten af sølv for at se hvad der var der inde, så den en ny række båse. Seglen gik hen til den første bås i rækken for at se hvad der var der. Det den så var et sølvsneglehus. Den tænkte ikke så meget over det og gik ud igen. Da den var gået ud af porten af sølv, havde den selv fået et sølvsneglehus. Den tænkte lidt og kom i tanke om drengen. Sneglen kiggede ind i sneglehuset for at se om drengen stadig var der. Drengen var der stadig, og sneglen kunne igen falde til ro. Sneglen gik videre til porten af guld for at se hvad der var der. Sneglen åbnede porten af guld og så at der var en ny række af båse. Sneglen gik hen til din første bås i rækken for at se hvad der var i den. Det den så i båse var et guldsneglehus. Snegle tænkte ikke mere over det og gik ud igen. Da sneglen var gået ud af porten af guld, havde sneglen selv fået et guldsneglehus. Snegle tænkte med det samme om drengen lå der inde. Da sneglen så ind i sneglehuset var drengen der ikke mere. Sneglen gik helt i panik. Men da den igen havde fået hovedet ud af guldsneglehuset, stod drengen foran den. Drengen var ikke længer beskidt, men helt ren. Drengen holdte en mand der havde en hvid kjortel på. Drengen sagde til sneglen. ”Bare rolig, jeg har det helt fint. ”Sneglen så forvirret på drengen. ”Tak fordi at du har taget dig så godt af mig, men nu tager jeg et andet sted hen. Jeg håber vi ses der. ”Det var de sidste ord drengen sagde til seglen, og så tog drengen af sted med manden.