Må anses for ukendt. Hjørnehuset i Hans Jensensstræde (grundstammen i det nuværende HCA-museum) er senere blevet udlagt som fødestedet, men HCA har aldrig vedkendt sig dette, og var ikke selv i stand til at angive fødestedet præcist. Formodentlig fordi forældrene først flyttede sammen 3/4 år efter barnets fødsel.
Forældre
Anne Marie Andersdatter (f. enten 1773 eller 1775, d. 1833 i fattigstiftelsen Doctors Boder) og skomagersvend, senere friskomager (dvs. skomager uden for lauget) Hans Andersen (f. 1782, d. 1816) i mandtalslister også betegnet som Hans Hansen Piber (Piber refererer til hans funktion i Odense Borgervæbnings 3. kompagni).
Halvsøster
Karen Marie (f. den 22. september 1799, d. 18. november 1846 i Trinitatis sogn, København - adressen Borgergade og registreret som Ane Kaufmann (med hendes samlevers navn) f. Andersen - 18. november 1846.Karen Maries far var pottemagersvend Daniel Jørgensen Rosenvinge. Ved konfirmationen i Skt. Knuds Kirke i oktober 1814 registreret med faderens navn Rosenvinge. Som født uden for ægteskab anbragt hos HCAs mormor og ved moderens senere ægteskab anbragt uden for hjemmet. Rejste til København (som blind passager) i november 1822 (ifølge brev fra HCAs mor til ham for at opsøge ham. HCA var dog på denne tid i skole i Slagelse). Ernærede sig som vaskekone i København. Opsøgte HCA 1842.
Det er gratis at oprette en konto