Dokumentar mellem fakta og fiktion

Skriv et essay om dokumentarens muligheder og begrænsninger. Dokumentar på TV har mange muligheder. F.eks. kan dokumentaren vise lige præcis de klip og vinkler som manden bag ønsker, for dermed også udelukke de scener, som man ikke ønsker i udsendelsen. Så sent som i sidste uge så vi en dokumentar i historie. Dokumentaren handlede om den kolde krig og mellem forskellige klip, var der interviews med personer som har oplevet den kolde krig, og dermed er gode vidner. Da jeg så dokumentaren, tænkte jeg, at interviewerne var meget troværdige, i og med at personerne selv vælger, hvad de udtaler. Først senere kom jeg til at tænke på, at personerne ganske rigtig selv vælger, hvad de udtaler, men langt fra selv vælger, hvilke udtagelser der kommer med i den færdige dokumentarfilm. I og med at der både er bleve valgt klip og og klip til, kan man sige at interview som en helhed er fakta, mens et klippet interview ligger på kanten mellem fakta og fiktion, da producenten selv vælger, hvilke dele der skal med i dokumentaren. Men i den sammenhæng kan man spørge sig selv om alt fakta så ikke er fiktion? For i langt de fleste tilfælde er der blevet taget nogle valg omkring formidlingen af fakta. Lad os tage udgangspunkt i at alt er fiktion. Dette er nemt at argumentere for, da alt fakta er bearbejdet: konstant bliver noget valg fra, og andet valgt til. Dette får mig til at tænke på at det jo er indlysende at noget frasorteres; man kan jo ikke have alt med. Når vi vælger noget fra og til, bliver det så til fiktion eller bliver det blot bearbejdet fakta? Netop på grund af at vi ikke kan have alt med, stiller vi dette spørgsmål, og det kan være svært at give noget klart svar på, da man sjældent viser et helt interview uden at klippe i det. Dermed kan man sige at fakta slet ikke findes - hvilket er lidt firkantet sagt, men stadig