Hver eneste søndag siden årtusinde skiftet har jeg vandret til Parken. Parken danner hjemme-bane for mit hold: F.C. København. Mange vil nok mene at fodbold er en latterligt sport, 22 mænd render rundt efter en lille kugle, hvor man skal ramme inden for de firkantede kasser med net på. Men fodbold er så meget mere. Fodbold er følelser, had, kærlighed, samvær, troskab, loyalitet og meget meget mere.
Jeg har som sagt vandret til Parken i årevis, og fuldt med i fodbold i mindst lige så lang tid. Fodbold er en del af min hverdag, det kan være alting lige fra at skrive FCK på min hånd i en kedelig time, til at fjerne Brøndby IF klistermærker fra gaden. Brøndby IF bedre kendt som b.i.f. er vores rivaler, hver eneste gang de spiller kamp håber jeg de falder sammen og taber stort. De seneste år er vi blevet større og større i FCK, både bedømt på spiller materiale, økonomisk og med vores stadig voksende fan gruppe. Jeg er altid i Parken, når ”klokken er kvart i bold” fodbold er min vej til at komme af med min aggressivitet, f.eks. hvis jeg har haft en dårlig dag eller uge. Den sorte humor, de glade mennesker og sammenholdet er så stort i fodbold at der ikke findes nogen ord for det. Ligeså snart du trækker den hvide trøje over hovedet er du en del af en fanskare på over 50.000. Jeg står på en fast plads med en af mine gode venner på ”nedre C” som er fanafsnittet for de rigtige FCK’ere. Man har fast plads så man lærer hurtigt sine sidekammerater at kende, og får diskuteret en masse sjove ting. På et fodboldstadion er alt tilladt, det er der hvor jeg råber og skriger af det andets holds spillere og fans. Vi står ekstremt tæt på banen, dette betyder at når vi råber så kan spillerne høre mig. Vi tæver gæsterne verbalt.
Det er gratis at oprette en konto