I artiklen fortæller Chris MacDonald om den negative fremgang inden for sportsfolk, gendoping og snyd. Han fortæller bl.a. om at de olympiske lege i Athen ville blive de sidste hvor doping ville begrænse sig til lægemidler. I 2008 i Beijing ville deltagerne kunne benytte sig af gendoping med muskelvæv som ikke kan spores. Han fortæller også om en større undersøgelse der er blevet lavet i USA, hvor man spurgte 200 amerikanske olympiske deltagere om de ville tage et forbudt stof, hvor de så ville vinde alt i fem år og der efter ville de dø, hvad svarede de?
Doping er blevet et større og større problem med årene især inden for atletik og cykling. Man kan stort set ikke vinde mere uden at have taget doping eller snydt på andre måder. Nu kan man spore doping i blodet og urinen, man opdager mange men langt fra alle. Jeg tænker på, hvad nu når sportsfolk begynder at bruge gendoping. Så gælder det ikke længere om at være en god sportsmand, men om hvem der ville gøre mest for at vinde, udsætte sin krop for mest gendoping, og der ved ødelægge sin krop. Alt dette for penge og berømmelse.
Mange siger der er en kæmpe stor ære i at vinde, det er jeg helt enig i, men hvis man har snydt sig til at vinde kan jeg ikke se æren i det. Jeg synes ikke der er noget etik og moral i at vinde noget som man ikke har fortjent, og andre har kæmpet hårdt for. At man så går frem på tv bagefter og siger at man virkelig har kæmpet hårdt for det her og er rigtig glad. Hvor meget etik og moral er der er det?
Det er gratis at oprette en konto