Ens veninde eller ven har gjort noget mod dig. Du ser dem senere opleve det samme og kan ikke undgå at føle en form for glæde eller lettelse indeni. Dette er nok ikke sket for alle, men hævn en tanke vi alle nok har fået på et eller flere tidspunkter.
Vi ser hævn som motiv i film, serier og klassiske teaterstykker, men også i litteraturen findes hævn som et motiv eller handling. Men hvorfor er det et så gennemgående tema? Måske det fordi vi kan se os selv i de tanker eller handlinger? Eller er det den følelse vi får af at hovedpersonen hævner sig på den der har begået en uret.
Vi som mennesker (eller de fleste) har jo en form følelse af hvad der rigtig og hvornår vi går for langt. Alligevel finder vi det interessant at læse for eksempel krimier, hvor hævn ofte er et motiv for gerningsmanden. Måske har personen han har myrdet såret ham og han vælger derfor at hævne sig. Robert Zola Christensen bruger blandt andet krimier, til at beskrive hvorfor hævn, så ofte bliver brugt. Det gør han i bogen ” Hævn” (2013) Han bruger eksemplet om en herremand, der bliver dræbt. Intet giver rigtig mening før slutningen, hvor detektiven lægger alle kortene på bordet og udpeger butleren, som gerningsmand. Dette er altså også med til at skabe en spænding i historien. Vi bliver lige så stille gennem bogen, præsenteret for de forskellige beviser og til slut klimaks når han udpeger butleren. Dette kalder Robert Zola Christensen for krimiens hvordan. Men for at det skal give mening, skal vi have krimiens hvorfor. Det er her hævnen kommer ind, som motiv. Butleren dræbte altså herremanden med hævn som motiv. Dette gør at læseren nu forstår meningen bag drabet og måske endda også kan forstå hvorfor, at butleren havde lyst til at begå denne forbrydelse.
Det er gratis at oprette en konto