Efter at jeg har fået denne opgave for, har jeg altid prøvet at tænke på et eller andet, før jeg er faldet i søvn. Eller på en anden måde sagt; prøvet at se hvad jeg kommer i tanke om. Desværre er jeg aldrig kommet nogen vegne på den måde. På en eller anden måde er jeg aldrig kommet i tanke om noget andet end selve opgaven. Det kunne jeg bare ikke.
Hvad skal jeg skrive i min opgave?
Hvor lang skal den være?
Kan jeg egentlig godt skrive meget om, hvad jeg prøver på at tænke lige nu?
Hvad skal jeg egentlig skrive om? Jeg kan jo ikke komme i tanke om noget andet end opgaven selv, når jeg tænker på den…
Det er disse tanker og spørgsmål, der er fløjet rundt i hovedet på mig hver gang jeg lagde mig til at sove.
De fleste af dem har jeg ikke fået svar på. I hvert fald ikke før nu, hvor jeg sidder foran skærmen og er kommet i gang med at skrive…
Der findes en tanke. En tanke, jeg er sikker på, jeg har haft mange gange. Den gør mig glad for hver gang, den kigger forbi.
Det er, når jeg tænker på min bedste ven Yusuf, hans 3 brødre og forældre, som jeg ser som en del af mig.
Det er gratis at oprette en konto