En cocktail af diverse action betonede dramaer udgør en mangel fuld, og tildels smagløs suppe!
”Flugten” lyder som en fin titel – Åben, dramatisk og spændende! Det opnåede instruktør Katrhine Windfeld desværre ikke at formidle ud til os, publikummet. Den svenske instruktør Kathrine Windfeld vil tydeligvis gerne have filmen bliver åben, der kan heletiden ske en ny drejning, som fornyer sagen. Hun vil samtidig gerne have drama og spænding, det er tydeligt. Hendes instruktion, lyd, komposition og kameraføring ligger alt op til en højdramatisk flugt, først fra taleban og så dernæst fra det danske politi. – Men får Kathrine Windfeld det ud af filmen, som vi forventer som publikum?
Nej. Jeg mener den er som en mangelfuld og tildels smagløs suppe! Udenpå ser den god ud, men man sidder som publikum hele filmen igennem, og venter på noget med lidt bid i. Der er intet positivt fra filmen hvor man virkeligt tænker wauw, men derimod wow. Forskellen på wauw og wow er simpel, enkelt og lige til. Alle vil have wauw, men ingen vil have wow. Wow er det overraskende dårlige, pinlige og de steder hvor man sidder og krummer tær. Derimod er wauw de steder hvor man bliver imponeret, tænker godt skuldret og vil erindrere filmen for dette. Det er antallet af wauw elementer i en film, som udgør dens helehed, dybde og ikke mindst troværdighed. Uden wauw elementer vil den ikke blive husket, og det mener jeg denne film mangler i allerhøjeste grad. Ikke fordi den ikke vil blive husket, bare ikke for det positive. Derudover mener jeg den mangler små krydderier, som instruktøren skal være mere opmærksom på, og arbejde lidt ekstra på. Det er de små vigtige scener, som binder hele filmen sammen og giver det en større mening. Jeg mener nogle af dem er meget overfladiske, uimponerende og kedelige.
Det er gratis at oprette en konto