Sally gik ud på terrassen. Hun så Kathrine sidde nede i vandkanten. Hun vidste godt, at det var på tide, at hun fandt en til at passe Kathrine, så hun kunne starte på arbejde igen. Det løb hende koldt ned at ryggen, da hun tænkte på hendes bedstemor. Hun havde været den ondeste bedstemor, man kunne forestille sig. Hun var lige som en stedmor, bare værre.
”Sally hvad var det der faldt på gulvet?” ”ikke noget moar!” ”Sally har du smadret min Ming vase?” ”nej det var ikke mig”. ”så man lyver også unge dame!”. ”gå op på dit værelse, og kom ikke ned før vi skal spise”.
Hvis bare hun havde vidst det. Hvis bare hun ikke havde smadret vasen. Hvis bare hun havde fortalt sandheden. Tænkte Sally.
Kathrine og Sally satte sig ned for at spise morgenmad. De sad i en stor spisesal. Der var små hyl-der på alle væggene. Sally fik øje på en dukke, som stod på en af hylderne. Sally huskede dukken fra, da hun var lille. Det var hendes bedstemors dukke. Hun havde haft den, lige siden hun var lille. Sally havde aldrig brudt sig om dukken. Hun mente, at den holdt øje med en. Sally gik hen og tog dukken ned. Hun så på den. Men dukken var ikke som Sally huskede. Faktisk var dukken ret sød. Kathrine begyndte at skrige og pege på dukken. Sally gav Kathrine dukken.
Det er gratis at oprette en konto