Denne kronik diskuterer det formentligt stigende problem i forhold til mediernes dalende integritet i forhold til formidlingen af nyheder. Medierne fordrejer virkeligheden og nyhedens værdi er i øjeblikket i højere kurs end sandhedens. Dette har været et problem siden massemediernes opvækst, og debatten er senest genopstået i kølvandet på sagen om mordet på JonBenet Ramsey fra 2001. Fokus i denne kronik ligger i Morten Sabroes artikel Man arresterer ikke bare en hvilken som helst mand, vel?, som blev bragt i Politiken d. 20 august 2006. Artiklens vigtigste påstand er, at journalistikens kriterium er profit. Påstanden finder vi i tekstens slutning og den er artiklens konklusion. Hele artiklen er et argument for denne påstand, da den omhandler en virkelig historie, som bygger op omkring den førnævnte påstand. Der er dog ingen argumenter for at journalistikens nye indhold er penge. Derudover kommer skribenten ind på mediernes magt, da han fortæller om hvordan de ”døde” nyheder lever langt længere i folks bevidsthed end i journalisternes. Teksten handler i store træk om én bestemt nyhedsartikels tilblivelse. Beskrivelsen er detaljeret og indeholder oplysninger såsom præcise klokkeslæt m.m. Gennemgående er artiklen meget personligt skrevet og Sabroes sprogbrug er i høj grad personligt:”...for at skære det ud i lokalt pap”. Morten Sabroe refererer gennem hele teksten hvad der skete i JonBenet-sagen og denne sag er sammen med beskrivelsen af skriveprocessen, det bærende element i artiklen. Sagen omhandler en falsk tilståelse af drabet på JonBenet Ramsey udtalt af en amerikansk skolelærer ved navn John Mark Karr i d. 16. august 2006. Det fremgår af teksten, at verdens medier udråbte John Mark Karr til JonBenets morder inden retsvæsnet havde afgjort sagen. John Mark Karr viste sig ikke at være JonBenets morder, men medierne havde sagt det modsatte. Sabroe fortæller samtidig om hvordan nyhedsartiklen kom til. Han fortæller at han 45 minutter efter deadline skrev en tvivl ind i nyhedsartiklen og fastslog derfor ikke Karr som morder. Skribenten påstår at resten af verdens medier derimod havde, og det begrunder han med at: ”Tvivl sælger ad helvede til. Nyheder sælger:” Morten Sabroe mener altså, at medierne ikke nødvendigvis kun viser sande nyheder, så længe nyhederne sælger. Derfor er journalistikens kriterium penge/profit, hvilket gør at medierne ikke lever op til deres ansvar i henhold til nyhedsformidling. Men lever medierne ikke op til deres ansvar?
Det er gratis at oprette en konto