Kontroversiel og kritiseret i sin samtid, i dag en af de mest læste og værdsatte forfattere i både Danmark og Norge. Amalie Skram er blevet beskrevet som "et ganske mærkeligt menneske", og hun havde da også et usædvanligt liv og skæbne.
Berthe Amalie Alver fødtes 1846 i Bergen og voksede op det samme sted. Faderen var købmand, mens hendes mor kom fra en fattig familie. Amalie kom på en dyr privatskole, hvor hun fortsatte sin skolegang selv efter, at faderen var gået konkurs og havde forladt familien. Der lærte hun alt det, man anså for væsentligt for en 'rigtig' kvinde.
17 år gammel giftede hun sig med kaptajn Bernt Ulrik August Müller og opnåede på den måde noget, som var få af den tids kvinder forargeligt, nemlig at se verden og at opleve livet til søs. Amalie skuffedes dog over ægteskabet, der ikke levede op til hendes forventninger om et jævnbyrdigt forhold. Efter et nervøst sammenbrud søgte Amalie om separation i 1877 og flyttede til Oslo for der at beskæftige sig som skribent og oversætter. Kort tid efter den endelige skilsmisse i 1882 fik hun sin skønlitterære debut med novellen Madam Høiers Leiefolk i Nyt Tidsskrift. Hun mødte også den danske forfatter Erik Skram, som hun følte et åndeligt og litterært fællesskab med - tre år før havde han udgivet romanen Gertrude Coldbjørnsen, der tematisk falder i tråd med Amalie Skrams ægteskabsromaner. De giftede sig i 1884, og Amalie flyttede til København, hvor hun året efter udgav sin første roman. Heller ikke Erik Skram, som hun tidligere havde elsket højt, blev den livsledsager, hun havde drømt om, og de blev skilt i 1899. Amalie Skram døde fem år senere, syg, fattig og nedbrudt.
Det er gratis at oprette en konto