Amalie Skram er en af den moderne gennembruds kendte forfattere, som var med til at sætte nogle af de samfundsmæssige problemer til debat. I hendes forfatterskab skildrer hun meget familieproblemer og kvinders roller i forhold til samfundet og manden. I novellen ”En rose” følger vi en syg mands sidste levetid, inden han går bort. Vi følger mandens tanker og syn på kone, datter, fortid og ikke mindst nutid.
Manden er syg, og skal derfor på sygehjemmet. Han ved han skal dø, og har heller ikke det store ønske om at leve længere. Han fortæller om, hvordan tiden har ændret forholdet mellem ham og konen. Ligeledes har tiden også ødelagt forholdet mellem far og datter. Inden han tager op på sygehjemmet, skriver han et brev til datteren, om den gode tid de havde – engang. I starten elskede han sin kone, og datteren havde han et tæt forhold til som barn. Begge ting er væk nu, og det eneste der holder dem sammen er ægteskabet.
Handlingen bliver skildret gennem en 3. personsfortæller, dog er det fra mandens synsvinkel vi ser det fra. Det er derfor ham vi igennem teksten får sympati med. Mellem mand og kone er der ikke længere nogen form for kærlighed eller omsorg. Han beskriver sin kone således:
Det er gratis at oprette en konto