Novellen ”En rose” er skrevet af den norske forfatter Amalie Skram(1846-1905), og er at finde i samlingen ”Sommer” fra 1899. Hun giftede sig i 1884 med den danske forfatter Erik Skram og boede derefter i København indtil hendes død i 1905. I de sidste 20-30 år af Amalie Skrams liv var hun med til at opleve nogle drastiske ændringer i samfundet, især inden for politik, økonomi, kirken og det sociale samliv i familien. Denne nye periode er senere hen blevet kendt som ’det moderne gennembrug’. Alt dette var i perioden 1870-1890, hvor mange mennesker gjorde op med datidens fortællinger om det ideale menneske og man begyndte nu at skildre virkeligheden, frem for noget som folk ikke kunne identificere sig med. Derfor er det i denne sammenhæng vigtig at nævne oprøret med romantikken, der som nævnt beskæftigede sig med idealer. Naturrealismen kom nu på banen. Man forsøgte at skildre et så realistisk billede af mennesket som muligt, i form af livets drifter og de sociale og økonomiske forhold.
Efterhånden blev utallige kvindeorganisationer etableret, som stillede store krav om kvindens medbestemmelsesret i samfundet, i form af uddannelser, stemmeret og frie arbejdspladser. I denne sammenhæng trådte flere og flere kvindelige forfattere frem i rampelyset og skildrede kvindens position i ægteskabet og også på samfundsplan og på denne baggrund kan novellen, ”En rose” placeres i tiden omkring det moderne gennembrud.
Det er gratis at oprette en konto