Ensomhed: et vidt begreb og samfundsansvar

Ensomhed er et vidt begreb. Alle mennesker i alle aldre kan føle sig ensom. Gamle fru Ingeborg som sidder hjemme i sit hus, føler sig måske ensom. Hvem skal hun snakke med? Børnene kommer på besøg et par gange om ugen børnebørnene har så travlt, så de måske ikke tænker over hvor meget det ville betyde for hende, at de lige stak hovedet ind engang imellem, bare 5 minutter. Når Ingeborg så endelig får besøg. Jamen hvad skal hun så fortælle? Hun sidder i hendes stol dag ud og dag ind. Hvis nu hun havde haft besøg, så kunne hun fortælle om det. Det kunne også være hun havde en besøgsven engang om ugen. Men ville hun snakke om alt med hende? Måske ville hun hellere snakke med familien, som hun er en del af. Christina som går i gymnasiet, hun er 18 år. Hun kan føle sig ligeså ensom som fru Ingeborg. Christina tager direkte hjem fra gymnasiet når hun har fri, går op på sit værelse, hvor hun så bliver til hun skal spise aftensmad og derefter tilbringer hun aftenen på værelset! Hun burde da være sammen med sine venner og veninder som alle andre unge i hendes alder. Men måske har Christina bare brug for lidt ”alene tid.” Men hvis hun er alene så mange timer hver dag, så er vi måske derhenne hvor det ikke er ”alene tid” men faktisk et alvorligt problem. Vi kan være ensomme på mange forskellige måder: frivilligt, ufrivilligt, anderledes osv.. Der skal ingenting til, før vi lige pludselig er ensomme. Den ene dag kan alt være godt, og næste dag er det hele bare træls og går ned af bakke.Vi går tit forbi en ensom, men vi tænker, at det ikke er vores pligt og tage os af dem, men at det er staten, da vi betaler dem for det. Men kunne vi ikke godt tage noget mere ansvar her i samfundet? At være ensom er et tabu. Ingen praler med at de er ensomme. Tværdigmod! Men den ensomme i klassen larmer heller ikke. Ingen ligger mærker til dem, de er der bare. Vi har en pligt og et ansvar for dem. Vi skal tage ansvar for andre end os selv! Man kan tage på ferie, hvor omgivelserne bare er perfekte, men derfor kan man stadig godt føle sig ensom. Hvis vi kender en, som er begyndt at være meget alene, så skal vi gøre mere end bare tilbyde vores hjælp! Selvom vi siger, de skal ringe hvis de får brug for at snakke, så gør de det ikke. Så vi bliver nødt til at tage hjem til dem, og tage dem med ud af huset. De kan være ensomme, fordi de ikke kan overskue livet. At være ensom, er et stort problem. Det bliver betragtet som en sygdom. At være ensom går ind under mobning. Når man skal dø, kan man specielt godt føle sig ensom. Man ligger bare og venter på og dø, men man vil ikke give slip, fordi man føler sig ensom. Hvis familie eller nogle som man er tætte med, er der når man kæmper til det sidste, betyder det rigtig meget! Hvis dem de holder af, står ved deres side til det sidste, så ”frygter” de måske ikke så meget døden, som de ville have gjort hvis ikke de var der. Gamle mennesker bliver ofte sendt på plejehjem, så de ikke føler sig ensomme. Der er altså mange forskellige grunde til at blive ensom.