Det var en tidligt sommermorgen midt i juli, en af solens varme stråler lyste ind igennem et lille hul i taget og ramte mig lige midt i panden.
I starten prøvede jeg at ignorere den lille irriterende stråle, for jeg havde ikke tænkt mig at stå op og ud af min dejlige seng, men den lille stråle gav heller ikke op med det samme, den blev varmere og varmere, til sidst kunne jeg ikke holde det ud mere, så jeg åbnede øjnene og stod ud af sengen.
Gulvet knirkede under mine fødder, som om det kunne brase sammen når som helst.
Mor kalder på mig. Hun siger der er morgenmad.
Lyden af min mors stemme er det bedste om morgenen, den har en speciel klang. Så fredelig og kærlig.
Jeg skyndte mig ned ad den gamle trappe og ind til min mor. Min far var allerede taget på arbejde, han mødte meget tidligt, derfor nåede jeg aldrig at sige godmorgen til ham, men det er nu heller ikke så vigtigt, så længe jeg har min mor, er jeg glad.
Mor stod i vores lille køkken med en rød og hvid ternet forklæde. Da hun hørte mig komme ind i køkkenet, vendte hun sig om og smilede kærligt til mig. Hun havde mel i hele hovedet, så jeg kunne ikke lade vær med at grine lidt for mig selv.
Det er gratis at oprette en konto