Constance hørte dørklokken summe og sukkede dybt da hun smed telefonrøret på igen. Hun stak fødderne i sine blomstermønstrede klip-klappere og gik ud i entreen for at lukke op for overboen. Da hun åbnede døren, blev hun mødt af en sky af blåviolet røg. Overboen skoddede sin cigaret i den høje, stålgrå vase, der stod til venstre for døren, hvorefter endnu et par blade dryssede af den halvvisne blomst, der stod plantet i sandet.
Imens hun hængte sælskindsfrakken ind bag forhænget, der gjorde det ud for klædeskab i den sparsomt møblerede lejlighed, havde overboen tændt endnu en af sine cigaretter og sat sig i den eneste stol i stuen. Constance åbnede altandøren og stod et øjeblik og kiggede ud på den tykke, gråsorte dyne af dis, der havde lagt sig over byen, inden hun vendte sig mod overboen og den lysegrønne stol hun sad på.
Hun havde i mellemtiden fundet sit strikketøj frem fra den lasede Rema 1000-pose, der lå skødesløst smidt på spisebordet. Constance hentede en taburet fra køkkenet og hældte det resterende indhold fra posen ud på bordet. Da den øredøvende raslen af bestik havde lagt sig, skruede hun låget af pudsemidlet og greb et tilfældig stykke fra bunken. En saks.
Det er gratis at oprette en konto