Skumring

Mørket havde for længst lagt sig over byen, men himlen var stadig klar. Ned gennem gaderne kunne man se dranker som trak sig så småt tilbage, men man kunne også se de mange folk som lige så stille gjorde sig færdige, til de skulle i byen om aftenen. Små familier sad stille i haverne og hyggede sig fordi deres festliv var nærmest færdig fordi de havde fundet den som de skulle være sammen med resten af livet. Det lyder som et venligt og normal kvarter, men det var det langt fra, der var aldrig nogle som havde fået den rigtige om den uro der gemte sig i kvarteret, men der havde nærmest altid været en krig mellem naboerne uden nogle vidste grunden. For mange år siden siger andre at det var helt normalt men noget ændret sig den dag, hvor den ældre mand på tredje sal kom til nabolaget. Mikkel sagde han gik en tur til sine forældre, men i virkeligheden skulle han over til en af sine venner som hed Muhamed. Muhamed og Mikkel kunne ikke lege sammen mere fordi Mikkels far havde det ikke ret godt med udlændinger. Mikkel var ikke som andre børn, han kom fra Pakistan og var flygtet da han var fem år, han huskede ikke så meget fra den gang selvom mange spurgte, og hvis nogle nu spurgte, sagde han bare han ikke rigtig vil snakke om det, fordi han var ikke stolt af at være anderledes. På vejen over så Mikkel en mand som var ude og gå med sin hund, Mikkel synes ikke rigtig det var en pæn hund og han synes det lød som om den ikke rigtig kunne få luft, men Mikkel kunne ikke lade være med at tænke på, at han nu rigtig gerne ville have en men kunne, ikke fordi hans mor var allergisk over for dyr med pels. Han gik også forbi alle drankerne der var i gyderne som sov og frøs, han tænkte tilbage til dengang hvor hans farfar også var dranker som døde af det, han kneb en lille tåre, og ville gerne hjælpe dem men hvad skulle han gøre han var bare en dreng. Mikkel ankom til en legeplads som han legede meget på da han var en lille dreng, han satte sig på en gynge og ventede på Muhamed. Mikkel så i en time før Muhamed kom, Mikkel blev lidt sur over at han kom for sent, men der gik ikke lang tid før det blev lavet om. De vidste ikke helt hvad de skulle lave, så de bestemte og lave sjov med den gamle mand. Da de stod ud foran huset så de bange ud, men stod lige så stille og puffe til hinanden om hvem der skulle gå først, indtil Muhamed tog chancen og gik op til døren. Han stod stille og trak vejret lige så langsom, og i et ringede han og bankede på døren og løb tilbage hvor Mikkel stod. Der gik lidt tid før manden kom ud og begyndte at råbe om hvem der havde banket på hans dør. Det var ikke først gang Mikkel og Muhamed havde gjord sådan nogle drengestreger, de havde en gang kommet til og skyde en fodbold og kaste en frisbee igennem hans vindue og de ting har de aldrig set mere til. Mikkel kom i tanke om, om det virkelig var derfor de ikke kunne lide ham eller var der andre grunde? Mikkel spurgte Muhamed hvorfor der var så mange der ikke kunne lide ham og hans familie, men han vidste det ikke fordi de havde ikke gjord og han blev rimelig ked af det når de store fra 9 klasse råbte perker og andre grimme ord til ham. De gik lidt rundt i byen og så ved de forskellige klubber som begyndte så småt og åbne, og de tænkte begge to på hvor meget de glæde sig til de måtte drikke og køre scooter, Muhamed sagde til Mikkel om han ikke kunne tænke sig noget at spise og han nikkede bare. De gik ned imod Muhameds families pizzeria, men Muhamed gad ikke spise ved sin familie han vil hellere på Mac Donalds. Men da de var på vej der over, så de at der stod flammer ud af pizzeriaets vinduer. De løb der over og begyndte og hente vand imens Muhamed ringede til hans familie og sagde hvad der var sket, hans far blev stiktosset og skyndte sig der ned. Da hans far ankom, var han helt ude af den han ringede til brandvæsnet og politiet. Muhameds far blev så tosset og troede at det var Mikkel som havde gjord det og slog ham, han fik lige så stille tåre i øjnene og derefter løb sin vej. Mikkel løb og løb indtil han endte på den legeplads Mikkel og Muhamed var tidligere på aften, han hørte fodskridt nærme sig de blev højere, men pludselig stoppede de, Mikkel rejste sig lige så stille op fra jorden. Da han kiggede sig omkring så han det var Muhamed blev han glad. Men det Muhamed rigtig var kommet for at sige var at han ikke kunne klare sin families regler mere, og at han vil flygte. Mikkel kunne ikke tro sine egne øre, han stod bare og kigget på Muhamed som om det skulle være en joke, men det var det desværre ikke. De sagde farvel til hinanden, men lige inden Muhamed forsvandt vendte han sig om og hviskede ”Du vil altid være min ven, os to igennem alt” Mikkel kneb en sidste tåre og huskede på hvad Muhamed havde lært ham ”Det du mister gør dig stærkere”