Lugten var tung, en blanding af jern og noget sødt. Hun kunne mærke det varme blod rinde ned af sin pande. Hendes blonde lokker hang tungt ned på hendes skuldre, de var klumpet af det blod, der var begyndt at størkne. Hun græd ikke mere, der var ingen grund til at vise dem hvor bange hun virkelig var. Det gjorde ikke ondt mere. Smerten var holdt op, efter den var så stor hun havde givet op. Suget i maven var der heller ikke mere. Kun de tomme ord, og en stor træng til at skrige hang fast. Det ville ikke gøre nogen forskel om hun skreg, ikke nu.
Først kunne hun ikke engang se på dem, men nu så hun på dem med afsky. De lod hende ikke være, selvom de ikke gjorde noget, var hun ikke alene. Den sorte skraldespandspose, der hang for vinduet var begyndt at lugte. De havde taget den, der var halvfyldt med gårdagens middag. Så havde de på en fiks måde, hængt posen fast til den tomme gardinstang. De havde en kniv, som de brugte til de mest oplagte trusler, om hun ikke gjorde som de sagde. Da en af dem var kommet til at lave et hul i det sorte plastik, med kniven, kunne hun se ud. Udenfor var det begyndt at skumre. En af dem havde tændt en lampe i krogen. Den gav ikke meget lys, men det var lige til, at hun kunne se de røde pletter på hendes bluse.
Det er gratis at oprette en konto