Jeg kunne ikke rigtigt sige andet. Vi havde kendt hinanden i 100 år. Han er min bedste ven, og så lige pludselig flytter han til et andet land. Ved ikke helt hvad jeg skal sige, så det kommer bare igen: ”Hvorfor?”
”Jamen, hans mor har jo fået et arbejde dernede,” svarer min mor.
Har lyst til at snakke med Christian, men der vil bare blive pinlig tavshed. På den anden side: han flytter om 5 dage. Hans mor har fået arbejde som guide i sådan et turistressort nede i Thailand. Jeg skal nå at være en masse sammen med ham.
Klumpen i halsen vokser. Jeg tror snart den eksploderer. I hovedet lyder et BANG!! Tårerne springer ud af øjnene, og klumpen i halsen forsvinder med tårerne. Tænker over alt det vi lavede som små. Det er slut. Tænker på hvad vi har lavet på det sidste, i vores nyere tid.
”Men kommer de ikke hjem en gang imellem?” snøfter jeg.
”Der er langt til Thailand” Svarer min mor.
”Jamen” snøfter jeg igen ”Jamen, han er min bedste ven.”
”Ja, det ved jeg godt”
Hvem skal jeg nu gå med, han var min eneste rigtige ven, og nu skrider han bare til et eller andet lorte land. Hvorfor bliver han ikke hjemme? Jeg kan bare ikke holde det ud. Telefonen bryder mine tanker med dens ringen. Tørrer øjnene, tager den.
Det er gratis at oprette en konto