Klimadebat og miljøsnak: Grønlands indlandsis og mediernes rolle

I dag står vi mennesker over for en stor kamp om at forbedre vores forhold til vores jordklode. Der findes plastik i havene, som fiskene og diverse spiser og dør af. Der skal også mindskes på køb af plastikposer og skal erstattes af stofposer, selvom bomuldsproduktion egentlig kræver mange flere ressourcer og lægger beslag på et stort areal i forhold til plastikposer. Et problem for vores miljø, er også den globale havstigning der bliver advaret om, som er at Grønlands indlandsis smelter. Det er intet nyt for os, at klima og miljø er noget af det vigtigste der bliver sat fokus på i dag, og at der bliver støttet og bakket så meget op af det, af folk i alle aldersgrupper. Men kan denne snak om vores klimaproblemer også tage overhånd og blive for meget? Der bliver lavet kampagner, sange, hashtags på diverse sociale medier som fx Instagram og Facebook osv. for at gøre folk opmærksomme på, hvilke situationer vi står i den dag i dag og fremover.

Grønlands indlandsis er en af de problematikker vi står overfor i dag, der specielt tages op i debatter og valgkampe. Det har været et emne der har været diskuteret om, hvorvidt hvor meget af isen der egentlig smelter, og hvor meget det bare bliver hypet op. Den tidligere statsgeolog, lic.scient., adjungeret professor og direktør for Forsikringsstyrelsen Jens Morten Hansen, skrev lørdag den 29. juni 2019 en debatterende artikel i Kristenlige Dagblad hvor han netop kommer ind på disse debatter om, hvorledes Grønlandsisen smelter helt væk eller om det blot er en urolighed der er taget lidt for seriøs. Jens Morten Hansen skriver i sin artikel: ’’Hertil er bare at sige, at Grønlands indlandsis ikke smeltede væk under forrige mellemistid, hvor temperaturen gennem flere tusinde år var flere grader højere, end IPCC hævder, vi nu er på imod.’’ hvor han tydeligt sætter sit synspunkt på hele denne Grønlands indlandsis-sag, at han i hvert fald ikke lyder bekymret. Han har jo også ret i, at der før ikke er sket de helt store katastrofiske problemer ved isen, da temperaturen steg markant. Men dog burde vi stadig kunne se pointen i, at det vil have en ændring på det kommende klima. I vinteren fra 2019 til 2020 har vi fx haft en meget mild og våd vinter, med et par enkelte dage hvor vi har fået lidt sne at se. Men hvordan kommer det så til at se ud de kommende år frem? Jens Morten Hansen skriver også: ’’DR fylder os dagligt med uimodsagte klimaskrøner og studeværts efterplaprende ammestuesnak…’’ hvor han her hentyder til et af DR’s programmer, som først blev vist onsdag den 8. maj 2019, hvor skuespilleren, Nikolaj Coster-Waldau, er taget til Grønland for at rejse rundt der sammen med hans kone. I dette program, er der et specifikt klip, hvor Nikolaj står på et lille isbjerg, og står og snakker med en klimaforsker, om at indlandsisen vil bortsmelte og derved vil opstå en kommende havstigning på syv meter. Dette tager politikkerne stramt til sig, når der så straks begynder at opstå interesse i folket. ’Klimakortet’ er blevet godt brugt i de seneste valgkampe, da politikkerne ved at det er det de fleste gerne vil høre deres mening og holdning om. Hvis en politiker fx ikke vægter så meget på klima- og miljødelen, ser nogen nok på det, som om personen slet ikke går op i det overhovedet - så bliver man taget dårligt imod af en stor del af folket. Specielt de lidt yngre mennesker i samfundet, går meget op i at politikkere og andre hører til hvad de har at sige, og lægger mange kræfter i at demonstrere om deres meninger og holdninger. En meget velkendt klimaaktivist og miljøforkæmper, som også bruger mange kræfter på at støtte op om klimaet, er Greta Thunberg. Hun er kendt for sine skolestrejker for klimaet - hun går skam bare op i at vores jord og de katastrofer der er og kan ske for den. Men ifølge Jens Morten Hansen, er hun bare en pige, hvis mor har bildt hende nogle mærkelige ting ind, såsom at Greta Thunberg kan se CO2-molekyler. Alle har ret til at stå op om det man går op i og støtter, og specielt når det er om sådan et emne som klima og miljø, burde der da ikke være noget galt i det. Men hvor langt kan man egentlig gå? Greta Thunberg har selv fået overtalt sin familie til at blive veganere og fået dem til at stoppe med at benytte sig af flyvemaskiner, da hun mener, at det er en måde at hjælpe jordkloden på. Greta Thunberg blev set overalt på de sociale medier, og er også igennem der hun tit prøver at overtale andre på hendes alder, til at støtte op om hende og hendes meninger og holdninger, da medierne stort set rækker ud til alle lande. Jeg kan sagtens forstå Jens Morten Hansen i at al den snak om klima kan være for meget, og virke som det eneste der bliver sat fokus på, men på den anden side, er det også vigtigt nok for os mennesker at vide, hvad der sker og kan se for vores jordklode - hvis man så ikke går op i hvilke konsekvenser det kan ende ud i, hvis der ikke bliver ændret på nogle af vores vaner, kan man vel bare selv holde sig fra klimadebatter og visse medier, der netop lægger fokus og energi på det. Det at Grønlandsisen smelter, er da også et problem for os i Danmark, og burde da være noget alle skulle interessere sig i - ikke nødvendigvis at man skal gå all in og ændre sin livsstil fuldstændigt, men kan i det mindste prøve, og se hvad man kan gøre. En lille ting eller to vil ikke skade en helt. Torsdag den 13. juni skrev journalist og hortonom, Benno Hansen, en artikel i Kristenligt Dagblad et modsvar på Jens Morten Hansens artikel, hvor han heri også virker til ikke helt at forstå Jens Morten Hansens tankegang og måde at gribe sådan et emne an på. I starten af Benno Hansens artikel, skriver han om et billede med Rasmus Tonboe og Steffen M. Olsen i en hundeslæde på Inglefield Bredning i Grønland. Isen de befinder sig på, var dækket af smeltevand. Her nævner han også situationen selv med Grønlands indlandsis og smelteproblemet: ’’Selvom isen på Grønland faktisk smelter fire gange hurtigere end forventet, er billedet i sig selv ikke et bevis på, at klimaforandringerne er løbet løbsk.’’ Billedet var blevet delt på Twitter, og var derfra blevet set af mange mennesker. Når Benno Hansen skriver, at billedet ikke er et bevis på, at klimaforandringer er løbet løbsk, mener han blot at smeltevand ikke er helt nyt og skræmmende for os, men blot at vi mennesker stadig er opmærksomme på hvad der rundt omkring os i verdenen, og hvordan det hele står til. Selvom der bliver skrevet prognoser om temperaturstigninger, er det jo ikke fordi der ikke har været det før - men hvis man kigger på hvordan vi som menneskehed har taget os af Jorden, har vi jo i flere år selv været med til at danne den til hvordan den ser ud i dag. Om man så vil være med til at ændre den til at blive sundere, er selvfølgelig ens eget valg, men at man ikke har lidt sympati eller medmenneskelighed for den planet vi bor på, virker lidt tamt. Det er så lidt og små ting man kan gøre, for at gøre bare en lille smule fremskridt og forbedring - hvis ikke vi alle sammen er med til at give det en chance, kommer vi jo bare aldrig videre. Hvis der ikke tages en hånd op om det nu, kan der sagtens ske meget værre situationer i fremtiden end hvad vi har lagt øjne til nu. Benno Hansen skriver til sidst i hans artikel: ’’Først hvis vi lytter til kværulanter som Jens Morten Hansen og lader klimaet løbe løbsk, kan vi efter en årrække se hans værste anelser udfoldet.’’ hvor han her også råder folk til ikke at tænke ligesom Jens Morten Hansen, at alt dette klimadebat og miljøsnak bare er noget fis, kan vi om noget tid, stå med nogle katastrofesituationer for verdenssamfundet. Så hvis man selv bare kan finde små huller i ens liv til at erstatte med ting der rent faktisk kan være en hjælp for Jorden, kan vi alle nærme os en meget bedre fremtid.