I maj forsvandt en fireårig pige sporløst, da hun var på ferie med sine forældre i Portugal. En i virkeligheden almindelig sag, får sandheden er jo, at den slags, trist nok sker over hele verden, 365 dage om året.
Hver gang er det selvfølgelig en tragedie, og et mareridt for de pårørende. Og som regel orienterer alle andre sig blot om, hvad der er sket, hvorefter de glemmer alt om dén sag. Livet går videre, også for familie og pårørende. Og mediernes interesse flytter sig også hurtigt til noget andet.
Bare ikke i sagen om Madeleine. På femte måned følger hele verden med tilbageholdt åndedræt den mystiske sag om det i vært fald på overfladen. Et velfungerende forældrepar, hvis datter forsvinder som dug for solen. Vi er alle de fascinerede vidner til en stadig mere mystisk sag, der uge efter uge udvikler sig, og hvor alle har deres helt egen teori.
Er det moderen, som har slået Madeleine ihjel og forsøgt at skjule det med en af verdenshistoriens mest udspekulerede afledningsmanøvrer eller er der i stedet tale om et stakkels forældrepar, som ikke blot mister deres elskede barn, men også må finde sig i at blive mistænkt for det værste af alt?
Det er gratis at oprette en konto