En novelle kan være svær at definere, eftersom der ikke eksisterer nogle endegyldige regler herom, som alle forfattere kan være enige om. Så først og fremmest vil jeg på baggrund af Marie Lund Klujeffs teorier omkring novelleteori påpege at den analyserede historie stemmer overens med flere af de tungtvejende teorier omkring genrebestemmelse.
Begivenheden:
”Novellen beskriver en enkelt begivenhed” går fint i spænd med at vi i ”Weekend på Motel Paradis” følger en ung jeg-fortæller, som jeg forestiller mig er en dreng på omkring 10-12 år, der er på weekend med sin tante på et skæbnesvangert motel. Alt lader til at være fredeligt og idyllisk, men inden længe finder vi som læsere ud af, at personalet på motellet egentlig er vellykkede eksperimenter fra et nærliggende forskningscenter. Tanten bliver lokket ud på centret under falske forudsætninger, og jeg-fortælleren følger uset efter hende og gør nogle uhyggelige opdagelser undervejs. I sin iver efter at fortælle sin tante om disse opdagelser afslører jeg-fortælleren sig selv og kommer med ind på forskningscentret, hvor han bliver overladt til sig selv, men opvartet af sodavand og boller. Tanten derimod bliver lokket i et baghold, men vor tapre jeg-fortæller redder hende, og de slipper væk.
Fortælleren:
Fortælleren af historien er et barn. Dette kan udledes af, på trods af at novellen på intet tidspunkt angiver hverken alder eller køn, at under samtalen i cafeteriaet med tanten stiller jeg-personen mange ”barnlige” spørgsmål, der besvares med udsagn, man typisk hører blive sagt til børn. ”Kan du ikke sidde roligt?” og ”… kan du så ikke give mig lidt arbejdsro?” Dette aktiverer vores egne forestillinger om, hvilken aldersgruppe, vi har med at gøre.
Det er gratis at oprette en konto