Jeg stod på gangen hvor gymnastik salen var. Jeg så hende og sank helt i knæ, der stod hun en åbenbaring af et kvindeligt væsen, det bedste skår jeg havde set i mit 16 årige liv.
Hun var en solbrændt pige i hvid kjole, og det var en pæn kjole, det var ikke lige kjoletid på de danske skoler men det var hun åbenbart lige glad med.
Men det var ikke kjolen der tiltrak mig, det var heller ikke hendes lange sorte hår og jeg ville ellers rigtig gerne have en pige med langt hår, det var heller ikke hendes meget smukke regel mæssige ansigt der var som skåret ud af et dameblad, heller ikke benene som kjolen viste meget af, men de var også pæne nok.
Det var heller ikke skoene for den sags skyld, de var ellers rigtig pæne med en lidt høj hæl, rigtige dame sko meget pæne sko, langt fra normale, det var ellers ikke den slags ting jeg normalt kiggede efter, jeg syntes sådan noget ”pænt” tøj mere var sådan noget man gik med, når man var blevet voksen.
Det der slog mig ved den her pige var hendes smukke og utrolige holdning, hun stod ranket med en perfekt udstråling, ikke sådan en meget sløset en, men en rigtig pæn holdning, jeg havde ikke troet jeg ville se sådan en pige på min nye forstads skole, men der stod hun med sin stolte holdning foran gymnastiksalens blå døre, i sit hvide tøj og med sine brune ben, hun stod bare der og lignede en dronning, men hun så ikke engang på mig.
Det er gratis at oprette en konto