Formålet med dette forsøg, er at udføre og analysere en kostanalyse for indtagelsen af mad og drikke af et tilfældigt døgn. Derudover er formålet, at finde energiindholdet, energifordelingen og mineral- og vitaminindholdet i min hverdagskost og dermed sammenligne det med de anbefalede normer, og mit beregnede energibehov.
Teori:
Vores kost består overordnet af næringsstofferne protein, kulhydrat og fedt. Derudover har vi brug for vitaminer og mineraler, og desuden er det vigtigt, at vi får vand i rigelige mængder, da ca. 60 % af et menneskes kropsvægt udgøres af vand.
Proteiner:
Proteiner eller aminosyrer er kort sagt kroppens byggesten. Proteiner hjælper bl.a. med opbyggelsen
af negle, muskler, hormoner, bindevæv og elementer, der findes i alle celler. Der er mange forskellige former for aminosyrer, og de har alle hver deres funktion eller flere i kroppen. De fleste af aminosyrerne kan kroppen selv danne, men ikke alle. Dem som kroppen ikke selv danner kaldes essentielle, da de skal tilføres gennem kosten. Den største forekomst af protein finder man i kød, fisk, nødder, mælkeprodukter og æg.
Kulhydrater:
Kulhydrater er kroppens vigtigste brændstof. Kroppen bruger hovedsageligt kulhydrater, når den bevæger sig. Dette skyldes, at kulhydrater er lettere at omsætte end både proteiner og fedt. Når kroppen bevæger sig bruger musklerne glukose som en salgs brændstof, og dette er netop hvad kulhydrater omdannes direkte til: glukose. Ligesom protein er der flere slags kulhydrater. Man opdeler dem overordnet i tre slags, som er monosakkarider, disakkarider og polysakkarider. Navnet på kulhydraterne fortæller om opbygningen af dem. Monosakkarider og disakkarider består henholdsvis af en og to kulstofringe. Disse er også kaldet de simple kulhydrater. Polysakkarider kaldes for de komplekse kulhydrater, da disse er opbygget af flere kulstofringe. Disse tager længere tid for kroppen at optage, da kæderne af kulstofringe først skal ”brækkes fra hinanden”.
Det er gratis at oprette en konto