”Hvorfor kan du, ikke bare forstå det far?” ”Hvorfor kan du, ikke bare forstå at vi har lavet nogle regler, som skal holdes” ” Fordi det er nogle lorte regler” råbte jeg. ”Stephanie. Hvis ikke du holder op med at se ham, sender jeg dig på kostskole ovre i England” Jeg væltede mælken og råbte: ”Du ødelægger mit liv totalt far.” ”Stephanie, sæt dig nu ned, og lad os tale om det” ”tale om det” råbte jeg igen ”Når du siger tale om det, mener du vel bare at du skal have ret. Men nej ikke den her gang, far” ”Hvorfor kan du ikke bare forstå, at vi ikke gør sådan noget i vores familie” sagde min far galt. ”Hvorfor skal du altid rette dig efter hvad andre syntes” råbte jeg til sidst. Jeg løb op på mit værelse, smækkede min dør, og kastede mig ned i sengen. Tåre strømmede ned af kinderne på mig, og jeg havde det som om, hele mit liv var ødelagt. Jeg græd og græd og græd, men min ulykkelighed ville ikke stoppe. Jeg tog hånden ind under min seng, og greb fat i min dagbog. Jeg slog op på den side, jeg var kommet til, og begyndte at skrive:
Det er gratis at oprette en konto