To erindringer: Min plads i solen og Min bedste jul

Jeg lagde mig på en solseng, jeg kunne mærke saltvandet sive ind i min krop. Det føltes mærkeligt. Det var som om, der var flere hundrede dyr på mig, som trak sig selv ind til mig. Det var dejligt, alle “dyrene” var tørret væk og solen kom mere til syne og begyndte at koge min krop. Det var som om, at jeg for hvert sekund blev mørkere og mørkere i huden. Jeg kunne se varmen foran mig, det gjorde det hele mere utydeligt, og næsten ikke så dejligt igen, men lidt mere ubehageligt i 46 graders varme.

Jeg gravede min hånd ned i sandet, så mine hænder begyndte at brænde. Jeg trak dem hurtig op igen og efter nogle sekunder kunne jeg stadig mærke varmen i mine hænder… Nu var de små dyr dukket op igen, men ikke af salt vand denne gang, nu var det mine svedeperler der piblede frem.

En man kom gående forbi os med is og råbte “Ice-cream in the melon, ice-cream in the melon”.. Jeg følte i min mave, længsel af et eller andet. Det første jeg kom i tanke om… var is.

Jeg løb så hurtig jeg kunne over sandet. Man skulle tro at sandet var en stor grill og os mennesker som lå på den, som store og små pølser. En af pølserne var mig som løb hen til min far og spurgte om vi ikke skulle have is. Vi købte isen og jeg åd en kæmpe melon fyldt med is i. Min længsel efter mere kulde, gjorde mig energisk. Som en haj sprang jeg på mit bytte, sprang ude i det tyrkiske og blå hav, helt uden at blive bange(;