Efter jeg i længere tid har fuldt med i denne debat, omkring de udstødte i samfundet, mener jeg, at det er på tide, at jeg går ind i denne debat også.
Jeg har nu i flere år arbejdet som frivillig indsamler til de hjemløse, og har i det senere år oplevet en, hvis modvilje mod at give penge de svagere stillede / udstødte i vort samfund. Jeg synes det er utroligt at, at vi lever i et rigt samfund, men vi alligevel finder os selv vigtigere end vores næste. Jeg forstår ikke, hvordan andre mennesker kan lade som om problemerne ikke findes i vores dagligdag. At man kan være så ligeglad med, hvordan ens medmennesker har det, det giver ganske enkelt ikke mening, hvis i spørger mig, for hvem kunne selv tænke sig at være i samme situation?
Jeg tror ikke, at posedamen med Illum- og Magasinposen selv har valgt at blive det, der har jo nok været en årsag til, at hun er havnet, hvor hun nu engang er. Det at gå rundt og tigge om småpenge til mad. Det at sove på en bænk om sommeren, og i en trappeopgang om vinteren er jo ikke lige frem luksus.
Det er gratis at oprette en konto