Formålet med forsøget ”blodtypebestemmelse”, var at finde frem til egen blodtype.
Teori:
Blodtypen(fænotypen) bestemmes inden for ABO-blodstystemet og Rhesus-systemer. Inden for ABO-blodsystemet kan man have blodtype A, B, AB, eller 0. Disse bestemmes af 3 gener, nemlig allelerne IA, IB og i (genotyper). IA og IB er codominante, dvs de dominere begge over genet i. i er recessivt. En persons genotype består af 2 alleler, som er bestemt fra ens mor og far. Derfor har man kun to af de 3 mulige alleler i sin genotype.
Genotype= gen-sammensætning
Fænotype= det fysiske udtryk af genotypen, i ovenstående tilfælde blodtypen f.eks AB
Inden for Rhesus systemet er man enten Rhesus positiv eller Rhesus negativ. Er man Rhesuspositiv betyder det man har et specielt antigen på sine røde blodlegemer. Er man negativ har man ingen specielt antigen.
Her styres blodsystemet kun af 2 alleler nemlig det dominante gen D og det recessive gen d. D fører til dannelse af det specielle antigen, hvor d ingen dannelse fremkommer.
Det er meget vigtigt, at blodtypen kendes hos personer, der skal have blodtransfusion. Her er det vigtigt, at modtageren ikke modtager fremmede antigener. Antigener kan fremprovokere dannelse af antistoffer modsig selv. Blodet klumper (agglunitination) sammen og kan i værste fald fremkalde en livstruende situation, da de røde blodlegemer nedbrydes og frigør hæmoglobin, som tilstopper nyrerne.
Det er gratis at oprette en konto