Teori: Blodtyper spiller en rolle ved blodtransfusioner og vævstransplantationer. De tre vigtigste blodtypesystemer er:
A-B-O systemet (opdaget af Karl Landsteiner 1900)
Rhesus systemet (opdaget af Karl Landsteiner og Alexander S. Wiener 1940)
M-N systemet (opdaget af Landsteiner og Levine 1927) (bruger vi ikke i øvelsen)
Personer med blodtype A, B og O har permanent antistoffer mod den modsatte type og rhesusnegative personer kan danne antistoffer mod rhesus-positivt blod. I forbindelse med blodtransfusioner er det derfor af væsentligbetydning at kende personens blodtype. Blandes uforligelige blodtyper med hinanden vil blodet øjeblikkeligt sammenklumpes – det agglutineres. De øvrige blodtyper - ud over de tre ovennævnte er der 26 kendte blodtypesystemer - volder sjældent problemer i forbindelse med blodtransfusioner, men nogle af dem skal der tages hensyn til ved organtransplantationer. Alle tre systemer er eksempler på simple Mendelske nedarvningsmønstre.
A-B-O systemet
Blodtyperne skyldes antigener på overfladen af de røde blodlegemer (de samme antigener sidder dog også på andre celler). Der er to slags antigen: A-antigen og B-antigen; et rødt blodlegeme forekommer derfor i fire forskellige udgaver: med A-antigen på ydersiden, med B-antigen på ydersiden, med både A-antigen og B-antigen på ydersiden eller uden antigener. De fire muligheder giver de fire forskellige A-B-O blodtyper
Samtidig er der i blodplasmaet antistof mod den blodtype, personen ikke er, dvs blodtype A har B-antistof, blodtype B har A-antistof, blodtype AB har ingen antistoffer og blodtype O har begge antistoffer
Det er gratis at oprette en konto