Teksten er Ørneflugt og er skrevet i. Ifølge Pontoppidan er det miljøet, der skaber individet, og det er derfor ikke muligt for Klavs at leve i naturen. På grund af sin opvækst i præstegården har Klavs et forkert og uvirkelig billede af naturen. I starten af sin flugt ser han kun alle de smukke ting, den blå himmel, de solbeskinnede søer, den vide horisont osv.. Så snart Klavs får luft under vingerne, føler han, han er sin egen herre, og at han er en rigtig ørn. Men da landskabet pludselig ændres og bliver barsk og koldt, går det op for Klavs, at virkeligheden er anderledes, og at han savner de trygge og vante rammer hjemme i præstegården.
Historiens problemstilling er, hvorvidt det er miljøet eller arven, der skaber individet. Man kan sammenligne "Ørneflugt" men H.C. Andersens "Den Grimme Ælling", der også handler om dette. Dog er de to forfattere af forskellig opfattelse. H.C. Andersen mener, det er arven, der skaber individet og skriver bl.a. "Det gør ikke noget at være født i andegården, når man har ligget i et svaneæg!". Pontoppidan slutter sin fortælling med: "For det hjælper alligevel ikke, at man har ligget i et Ørneæg, når man er vokset op i Andegården.", hvilket jo fortæller, at det er miljøet der former ens person.
Det er gratis at oprette en konto