Verdens første computerprogram blev skrevet i 1830'erne af en kvinde. Hun hed Ada Byron og var datter af den berømte poet Lord Byron.
Adas mor, Lady Byron, var amatør-matematiker. Da Ada var 5 uger gammel, bad moderen om skilsmisse fra Lord Byron. Sidst af alt ønskede hun, datteren skulle blive poet som faderen. Hun opdrog derfor datteren til at blive matematiker og videnskabskvinde.
I 1834 hørte Ada Byron om Charles Babbage's ide om "The Analytical Engine" – "den analyserende regnemaskine". Hun blev optændt af ideen og nedskrev en plan for, hvordan maskinen kunne foretage beregninger. Denne plan anses nu for at være verdens første computerprogram. I en artikel i 1843 forudsagde Ada Byron, at en sådan kalkulationsmaskine en gang i fremtiden ville kunne benyttes til at komponere musik, til at lave grafik og til både videnskabelig og praktisk brug.
Ada fik ret! Det var multimedie-computeren hun forudsagde for ca. 150 år siden!
Hun blev desværre kun 36 år gammel.
Omkring 1930 brugte man hulkort til de meget enkle computere, der fandtes. Alle udregninger blev lavet med 10-tal systemet (Tallene 0-9), men allerede i 1941 opfandt Konrad Suze, en tysk ingeniør, en computer, der kunne bruge det binære talsystem (tallene 0 og 1). Det var virkelig en revolution, og i 1945 kom den første computer, som kunne kode data i form af elektriske signaler.
Det er gratis at oprette en konto