Unge, egoisme og samfundsansvar

Egoisme kommer af det latinske ord Ego, som betyder jeg, en selv. Egoisme referer til egenkærlighed, egennytte, en person som kun tænker på sig selv, en egoist. En som ikke vil dele noget med sine omgivelser. Det, at vi unge bliver kaldt egoister, siges ofte, da vi giver udtryk for, at vi er ligeglade med menneskerne i det omgivne samfund. Når man ikke helt har forstået, hvad der sker i samfundet, og hvordan det hele hænger sammen, er det selvfølgelig nemt bare at være ligeglad, men jeg synes dog ikke, vi er ligeglade. Jeg personlig kan godt virke sejere overfor vennerne, men stadig tænke på naturen og miljøet på samme tid, eller bekymre mig om den stigende CO2 udledning. Sådan er tendensen i samfundet. Der er dem som vil gøre noget for at fremtidssikre samfundet til det bedre, og dem der er ligeglade. Jeg tror, at man mest hører om den gruppe teenagere, som ikke gør noget for det. Hvor tit høre man om de unge som virkelig giver en indsats for, at det skal blive bedre? Det kaldes medie manipulation. Det er præcis ligesom udlændinge. Man høre kun om dem, som ikke kan finde ud af at integrere sig i det danske samfund, men ikke om dem, som lige har fået en doktorgrad inden for hjernekirurgi, som et eksempel.Unge elsker at feste, ja det kan jeg kun være enig med, men nu er man kommet i den alder hvor man godt må drikke, så det skal prøves fuldt ud. Men at feste hele weekenden er alt for vildt, der er jeg enig med Per Schultz Jørgensen. Hjernen tager ca. 6 dage om at nå sit normale stadie, og fra søndag til fredag er der kun 5, så det vil sige, at hjernen aldrig når at komme ind i sin normale bane, før den bliver oversvømmet af sprut. Det giver en dårlig effekt på hjernen, og gør at din indlæringsevne bliver svækket en del.Per Schultz Jørgensen nævner også, at det er Falliterklæring, at man ikke kan lave en skole som tiltrækker unge. Skoler kan sagtens tiltrække unge, der er måske bare et par stykker, som ikke er helt modne nok til at stille sig overfor det ansvar det er, at tage en uddannelse. Dog tror jeg ikke det er umuligt.Vi får uddannelserne på et tagselvbord, mener Sven Mørch. Han mener også, at unge får for mange spørgsmål om, hvad de vil. Jeg synes også det er for meget, at man i femte klasse skal skrive ind til en UU vejleder om, hvilken uddannelse man gerne vil ind på. I de små klasser, vil man jo gerne være astronaut, politimand og lignende. Dette forfølger en helt op til niende klasse, hvor det først begynder at blive irriterende. Det, at man kun skal tænke på sin fremtid og ikke tænke på nuet. Jeg fik personlig i ottende og niende klasse at vide, at dette skulle bruges, hvis man skulle i gymnasiet. Til sidst er man stort set ligeglad med det.Ens venners synspunkter er utrolig vigtige, når man er teenager. Næsten intet andet betyder mere, end hvad vennerne synes. Det kan tage overhånd for nogle unge, mens andre klare det helt fint. Her er det de svage unge, med lav selvtillid, som bliver ofre i denne situation. For eksempel hvis alle dine venner ryger, og du er den eneste der ikke gør, så er der i nogle tilfælde personer, som bukker under for gruppepres. Her kan jeg kun forklare ud fra min egen synsvinkel, da jeg ikke har oplevet nogle af de ting andre kommer ud for. Også fordi min omgangskreds går ind for idræt og spring. Så fra min side mangler vi ikke sunde interesser. Forskerne mener, at der burde komme flere lærerige programmer i fjernsynet. De nævner bl.a. at man skal vise, hvor sjovt det er at være i lære som elektriker, men det er der ikke mange seertal i. Der er mange flere seertal i udsendelser om fulde folk på Ibiza, og her tænker de udelukkende på deres forretning. Jeg mener, at de vil sende det, der er mest penge i.Jeg tror dog også, at unges hensyn til andre mennesker, er noget der kommer med tiden, når unge bliver mere modne og forstående. Her skal de ældre i samfundet bare hjælpe dem lidt på vej.Skrevet af Philip Kornbeck.