Jeg vågnede af en bil med kraftig motor, der drønede lige forbi mig. Jeg skulle lige orientere mig hvor jeg var. Sådan er det hver morgen: hvem og hvor er jeg, hvad er klokken? osv. Men da jeg fik søvnet ud af øjnene fandt jeg dog ud af at mit navn er Klavs Becker-Larsen, 23 år, på vej til at blive bjergbestiger. Jeg havde sovet i min bil i nat, eller der havde jeg sovet de sidste mange nætter, for jeg er på vej til Darjeeling. Disen over den brændvarme landevej, var for længst erstattet af en bølgende varme. Om få måneder vil jeg, som den første, stå på verdens højeste bjerg, Mount Everest. Lige nu befandt jeg mig ikke mere end 20 kilometer fra byen, Darjeeling. Byen er kendt for sin beliggenhed, lige ved foden af Himalaya. Jeg var bekymret for mine chancer at komme uden omkring myndighederne. Jeg brugte beskidte knep som at lyve om at jeg var ingeniør der skulle studere vandkraften i bjerget og lidt bestikkelse. Kloge er de nu ikke i Indien. Men det kostede godt 100.000 kr. at passere. Men det var pengene værd. Inden længe fandt jeg et hold sherpaer til min bestigning. Sherpaer er uddannede bjergbestigerguides, der er kan klare højder helt oppe til 8000 meters højde. Jeg har lejet et billigt værelse på et Bed And Breakfast. Huset er ejet af to pensionerede sherpaer. Manden kom oprindelig fra Kina, men flygtede hertil pga. krig og sygdomme. Han havde sat sit kridhvide hår op i en knold og sit lange skæg i små haler. Konen var fuld inder. Hendes hår var langt sort og hængende. Hun bar en farverig kjole, som vidst selv havde syet. En aften fortalte de mig at jeg skulle passe på med at bestige bjerget, for monsunen ventede. Den er som en djævel fortalte de. De sagde at inderst inde i Mount Everest, gemmer Bjergdronningen sig. Hun vil ikke have gæster på denne tid af året, men jeg agter at nå toppen. Det er jo min drøm. Det er blevet sent, så jeg lægger mig til at sove. Imorgen får jeg måske besked om tilladelse til bestigning af verdens højeste bjerg, Mount Everest.
Det er gratis at oprette en konto