Rejsehjertet

Nu var hjertet endeligt klar. Et stykke tid stod jeg og beundrede det flotte hjerte. Jeg var for en gangs skyld stolt af mig selv og mine evner. Næste dag i skolen så jeg Lisbeth kom gående på gangen sammen med to veninder fra sin klasse. De havde langt fra samme udseende som Lisbeth. Ingen kunne måle sig med hende. Jeg samlede mod til mig, og så gik jeg hen mod Lisbeth og spurgte om hun havde tid til at snakke med mig efter skole. Blondinen ved siden af Lisbeth spurgte mig hvem fanden jeg var, og så gik de videre. Jeg blev ked at det, og mødte ikke op til næste lektion. Næste dag i skolen havde jeg besluttet mig for at snakke med Lisbeth. Jeg ville snakke med hende alene uden andre skulle vide det. Da klokken blev 15.00 gik Lisbeth ud af lokalet alene. Nu havde jeg chancen for at snakke med hende. Jeg stoppede hende på vej hen mod døren til skolegården hvor vi holder vores cykler. Jeg sagde til hende, at jeg havde beundret hende i lang tid, og jeg troede jeg elskede hende. Hun virkede meget nervøs og overrasket, men vi fik snakket en del sammen. Jeg overvejede, at spørge hende om hun vil med hjem og se Rejsehjertet, men jeg tænkte det nok var for tidligt at spørge. En uge senere var nu sikker på, at jeg havde oparbejdet så meget selvtillid, at jeg kunne spørge Lisbeth, om hun ville med ud at køre i rejsehjertet. Jeg havde besøgt Lisbeth efter skole to gange i løbet af ugen, og jeg følte vi snakkede godt sammen. Det gav altid et sug i maven, når jeg tænkte på hende. Dagen efter, da klokken ringede, fangede jeg Lisbeth på vej ud ad døren. Jeg kiggede hende i øjnene, men det var lige som om at jeg blev fuldstændig lammet i munden. Jeg kunne ikke få mig selv til at spørge hende, om hun ville med ud på en rejse i det hjerte, jeg havde lavet til hende. Efter noget tøven og stammen fik jeg det sagt. Jeg fortalte hende, hvor meget jeg holdte af hende, og hvor meget jeg tænkte på hende. Efter at have snakket med hende i en times tid, begyndte hun endelig at forstå, hvad jeg mente. Hun blev meget beæret over, at jeg tænkte så meget på hende. Så sagde hun, at hun ville tage hjem og smøre sig en stor madpakke, og så skulle vi ellers mødes i skuret næste morgen klokken 7. Jeg var nervøs for at mine forældre ville finde ud af, at jeg havde pjækket fra skole. Næste morgen stod jeg parat ved hjertet, allerede klokken kvart over seks, med en kæmpestor madpakke i hånden, klar til at tage på eventyr. Jeg skulle nu ikke vente længe, Lisbeth kom bare 10 minutter efter, også hun havde en stor madpakke med. Jeg åbnede døren for hende, og hun trådte ind i den ligesom en fin dame, der skulle ud at køre karet. Så satte jeg mig op på cyklen. Det skulle virkelig være en romantisk rejse. Det var alt jeg havde ønsket mig. At være sammen med Lisbeth er simpelthen det bedste i verden, selvom hun ikke ligefrem lød begejstret da jeg viste Rejsehjertet frem. Jeg havde faktisk håbet hun ville virke lidt mere glad, men så længe jeg kan få Lisbeth med i Rejsehjertet, er jeg glad. Men hvad kunne jeg også forvente? Vi kender jo knapt nok hinanden endnu. Jeg spurgte Lisbeth hvad hun gerne ville se på rejsen. Jeg vil se det hele svarede Lisbeth.