Rejsehjertet og den første kærlighed

Hjertet fik jeg lavet ganske hurtigt, jeg kaldte det rejsehjertet, og alt det gik præcis som planlagt.

Jeg manglede kun en ting, det var bare at fortælle Lisbeth tingene som de var. Jeg stod længe og tænkte på hvordan jeg skulle formulere mig, forklare mig hvis det gik galt, eller hvordan jeg overhoved skulle få mod til at fortælle hende om min kærlighed. Jeg forstod stadig ikke at man kunne være så forelsket, som jeg var blevet i Lisbeth. Hver gang jeg lagde mit blik på hende, bankede mit hjerte bare som en sindssyg, og med så lidt selvtillid som jeg altid præsterede, ville det aldrig kunne lade sig gøre, at en som mig kunne komme i kontakt med Lisbeth. Der var kun en jeg kunne fortælle min kærlighed for Lisbeth til, og det var Kaj.

Kaj havde faktisk en masse ting til fælles med mig, derfor var han min bedste ven. Kaj havde også mange gange prøvet at være forelsket, men det udviklede sig ikke rigtig, men blev bare ved med at være det useriøse forhold. Jeg fortalte kaj om min pludselig kommende kærlighed til Lisbeth, jeg syntes Kaj var utrolig god til at lytte. Jeg lod mig fortælle at det bedste og nemmeste ville være at gå direkte til Lisbeth og fortælle om mit rejsehjerte og mine følelser. Jeg syntes stadig at det var svært, jeg fik en meget underlig fornemmelse i maven en følelse jeg aldrig før havde oplevet, en følelse der både var dejlig og ubehagelig. Det med at være forelsket var noget underligt noget syntes jeg. Jeg spurgte også mig selv af og til om jeg overhoved havde tid til det med piger? Jeg skulle både have styr på mine ting i skolen og styr på mit arbejde hos Viola. Det ville ellers være et rigtig godt tidspunkt at få et forhold op at kører på, når det nu var ved at være sommerferie. Jeg begyndte at forestille mig, at det snart blev mig og Lisbeth, der manglede bare en detalje og det var at fortælle Lisbeth om min store drøm. Endelig blev det sidste skole dag, alle var glade og i utrolig godt humør. Jeg prøvede at glemme Lisbeth i et enkelt øjeblik, så hele min tankegang ikke kun gik på hende. Vi skulle alle mødes i hallen og synge fælles sang. Pludselig blev der stille i salen, lidt efter lidt gik sangene i gang. Jeg kiggede rundt for at se om jeg kunne få øje på Lisbeth, Og der sad hun lige skråt over for mig. Hun så fantastisk ud, det var utroligt som den pige strålede. Jeg kiggede på hende i lang tid, faktisk ind til vi var færdige i hallen. Alle jublede af glæde, endelig var der ferie. På vej ud af døren stødte jeg ind i Lisbeth, det var som om jeg fik et stød, hvad skulle jeg sige? Hun kiggede hurtigt op og smilte stille, jeg smilte stille igen. Stemningen blev hurtigt ødelagt, da de fleste fra skolen kom ud af døren hvorefter de råbte ”HAAAN, ER VILD MED LISBETH”. Jeg blev rigtig rigtig flov, helt rød i hoved blev jeg også, værre kunne det umuligt blive. Jeg tog min cykel og skyndte mig afsted, jeg vidste ikke om jeg skulle græde eller om jeg skulle være glad for at Lisbeth endelig havde fået afvide, at jeg var vild med hende. Det var måske bare ikke den korrekte måde hun fik det afvide på.