Rejsehjertet

Jeg har valgt at skrive videre på historien om drengen, der forelskede sig i Lisbeth. Han har bare et problem. Lisbeth lader ikke til at vide, at han overhovedet eksisterer. Det vil han gerne lave om på. Han beslutter sig for at bygge et rullende hjerte til Lisbeth. Et hjerte han kan køre rundt med Lisbeth i. Sammen, forstiller han sig, at de skal opleve hele den vide verden.

2 uger senere står det rullende hjerte helt færdigt i det gamle skur. Det er kommet til at se ret godt ud. Det ser præcis ud, som jeg havde forstillet mig. Hjerteformen har jeg fanget ret godt, og den blodrøde farve, stangen der kan sættes fast til min cykel, og det lille vindue. Jeg fanger mig selv i at sidde og stirre på hjertet. Jeg kan lige forstille mig Lisbeth sidde med hovedet ud af vinduet. Hun smiler til mig med sine fuldstændige perfekte hvide tænder, og svinger sit blonde hår i vinden. Jeg kommer til bevidst igen. Jeg må stoppe med alle de fantaseringer om Lisbeth. Det jo ikke engang sikkert at hun gider at have mit hjerte. Det var egentlig ikke særligt svært at lave hjertet. Genstandene fandt jeg nemt. Jeg fandt for eksempel hjulene fra en gammel barnevogn i bager Gerhardts gård. Malingen blandede jeg sammen, med nogle rester vi havde der hjemme. Selve hjertet er jeg rigtig stolt af. Men det var svært at finde ud af, hvad den skulle laves af. Jeg fik så den strålende ide at plante et kæmpe græskar. Jeg havde selv set i Askepot, hvordan den onde stedmor havde lavet et kæmpe græskar, hun brugte som en hestevogn. Mere simpelt kunne det ikke være, tænkte jeg. Jeg skulle bare købe det rette sprøjtemiddel. At det ikke var et økologisk græskar, betød jo ikke noget. Jeg skulle jo ikke spise græskaret. Det skulle være så stort, at Lisbeth kunne være inde i det. Jeg tænkte, at jeg bare skulle bruge nogle sprøjtemidler, der fik det til at vokse hurtigt. Så udhule græskaret, skære et lille vindue ud og en indgang, og så til sidst male det blodrødt!