Rejsehjertet

Det lykkedes, jeg holdt det hemmeligt for Karl igennem hele projektet. Karl opdagede ingenting.Da jeg var færdig med mit hjerte, og jeg stod og kiggede på det, syntes jeg faktisk det var blevet meget godt, efter de tanker jeg havde tænkt det. Det stod ude i det tomme skur med et tæppe over, så man ikke kunne se det var noget hjerte med hjul på, og så Karl ikke fik nogle mistanke.

Jeg gik hverdag, og samlede mod til, at gå over til Lisbeth og spørge hvad hun skulle i weekenden. Så jeg kunne, få hende inviterede ud i mit rullende hjerte. der gik flere dag, flere uger, flere måneder før jeg fik samlede mod. Hverdag jeg skulle til at spørge hende, mistede jeg bare modet. Så en dag, hvor jeg så, at hun sad nede på haven på broen, med fødderne nede i vandet, tænkte jeg ved mig selv ”Nu gør du det, du kan godt. Der er ikke noget der kan gå galt, det er nu eller aldrig.” Så jeg tog en dyb indånding, og gik ned små skrid med til hende. Jeg satte mig ned ved siden af hende.”Øh, hej Lisbeth””Hej””Du ser ked ud af det?””Det er jeg også.””Mh, det gør mig ondt, hvad er der sket?””Mine forældre skændes hele tiden, og er blevet enige om at de skal skilles””For pokker, det er jeg godt nok meget ked af at høre, jeg ville ønske jeg kunne gøre noget?””Tak, det er sødt af dig, men jeg tror ikke der er noget at gøre.””Nej, desværre. Men du kan hvert fald altid komme til mig.””Tak for det, det betyder meget, når man står i sådan en situation.”