Selvom man ser forældre overalt hvor man kigger, er dine forældre noget helt unikt for dig selv. Der er ingen som forældre der kan overgå dine forældre på nogen måder.
I ens første leveår, er forældre ens bedste ven. Din tager sig af dig, putter dig, skifter dig, mader dig. Det er jo ens forældre der stort set tager sig af dig, og behandler dig som den prins eller prinsessen man nu er.
Når man så kommer i ens teenageår, er alt lige pludselig skiftet, som var vi skiftet fra vinter til sommer. Nu er forældre alt andet en de bedste. Nu er det vennerne der er vigtigst, eller kæresten, og først bagefter kommer forældrene.
Jeg tror, at alle teenagere også mig selv, en gang i mellem tager vores forældre for givet. De tager sig jo stadig af en, giver en mad, og søger for at vi har det godt. Men alligevel tror jeg at alle teenagere alligevel føler sig pinligt berørt af sine forældre.
Alle teenagere har på et eller andet tidspunkt, prøvet at blive så sur, og få et raserianfald på sine forældre, og så bagefter på værelset tænkt, ´´ hvad skændtes vi egentlig over´´?
Nogle teenagere skammer sig nok også over sine forældre, jeg tror ikke det er alle men der er sikkert nogle. Jeg skammer mig ikke over mine forældre, selvom de selvfølgelige er pinlige en gang imellem, især min mor. Men jeg elsker dem alligevel, og kunne ikke ønske mig andre.
Det er gratis at oprette en konto