Ja havde jeg vidst at han ville gøre noget så voldsomt havde jeg selvfølelig aldrig have hjulpet ham. det var dejligt at komme ind i en lun lade, der dufte også godt af halm, jeg var selvfølelig lidt urolig, over den aftale jeg lavede med den mørke ridder. Jeg forstod stadig ikke at jeg vær gang vi drejede eller skiftede kurs skulle skyde en pil en i træ. Muligvis var det sådan at de kunne se hvad for en vej. Vi tog, eftersom et bål vil have været for risikabelt.
Da det var omkring midnat, vågnede jeg ved lyden af heste vrinsken. jeg blev bange skal jeg advare kongen eller følge aftalen jeg gav mig selv noget mod og tog et skridt hen mod ladeporten jeg åbnede den forsigtigt, da den var åben stormede alle ni ind i laden, de tog alle en dolk frem og begyndte at stikke i ham 7 gange hver, undtagen en.
En af ridderne kom hen til mig, og sagde:" skrid af med dig Rane eller skulle vi hellere kalde dig vendekåbe. jeg løb alt hvad jeg kunne, da jeg var kommet lidt væk fra laden så jeg nogle flammer, laden stod i brand, kongens hest løb ud brandene ud, jeg begyndte at lugte hest, så jeg løb om bag en forhøjning. ved siden af et væltet kors, jeg så indunder deres mørke kutter der var marsk stig, Jacob kongesøn, og syv andre ridder som jeg ikke rigtig kunne få et blik af. jeg listede mig forsigtigt hen mod dem, jeg kunne høre noget om at de ville ride hver for sig nu. jeg listede mig væk, og så løb jeg alt hvad jeg kunne hen mod nærmeste stald. Der "lånte" jeg en hest, og red alt hvad jeg kunne og hesten. Hesten faldt død om i et lille bondesamfund, der var en flot kirke, en mand der havede en gård der hed Tune-gården, jeg spurgte om hvilken retning køpmannæhafn lå, ned af vejen der og så den vej hvor stikkelsbærbusken er.
Det er gratis at oprette en konto