Klumme om fordomme og ungdomskultur

Therese Karlskov Jensen9. A BoesagerskolenKlumme - Fordomme

Klumme- ” Er det leverpostej du har i hovedet eller er det foundation?”

Alle har fordomme, det er dog forskelligt hvem man har fordomme om, jeg har fordomme til dem man kalder ”sminkedukker”, som ofte også, er en af de popcorns mennesker, som går rundt. Jeg stod i køen på vej ind til Below, hvor jeg vendte mig om, for at se hvem jeg stod sammen med, i køen, og ”slam” sminkedukker über alles! Det er på sådan et tidspunkt, at man tænker på hvordan det dog er muligt, at smøre så meget i hovedet, at det helt ligner en levepostejspakke, som man bare har smurt ud i hele ansigtet, hvor det næsten er muligt at tage en kniv, og så begynde at skrappe det af deres hud, hvor i det resultere, at man nærmest har foundation, til en hel leverpostejmad, der mangler dog bare lige en skive rugbrød, men må da sige at man er godt på vej. Men da jeg endelig kom ind på diskoteket, med mine veninder, var det som om at man trådte ind, i en verden fyldt med prettyboys og sminkedukker, der var ingen andre end os som ikke var pop, og man kunne også godt se, at de tænkte lidt, hvad vi dog lavede her. Vi satte os til rette i en af de få sofaer, som ikke var over bebombet, med folk der lå ned, og var i gang med at indtage hinandens tunger omhyggeligt ned i tarmene på hinanden. Da vi havde snakket i noget tid, valgte vi at gå ned og indtage dansegulvet, og fyre den for max af til Guru Josh project- Infinity! da vi nærmest ikke havde mere stemme tilbage, tænkte vi at det nok kunne være en god ide, lige at gå ud og få noget vand. På vej hen mod toilettet, var der to piger, som var kommet at diskutere/skændes, om en af deres drenge, der var en tredje person indblandet i skænderiget, men hun stod ikke, og råbte som de to andre gjorde, nej hun prøvede nemlig at få dem til at falde ned, så de kunne snakke på et nogenlunde plan, med hinanden. Da jeg så hende tænkte jeg ” hey, der er faktisk nogen af dem, som virker helt normale”, og kiggede en ekstra gang på de tre piger. Det var første gang den aften, at jeg fik øjnene op for, at de faktisk kunne være meget søde. Da vi kom ud i sofaen igen, var der nogle piger som også havde fået samme ide, hvorefter de satte sig, i den samme sofa, som os. Jeg vendte mig om, for at se hvem det var, der havde sat sig, ved siden at mig, og jeg faldt straks i snak, med den ene af de piger. Jeg prøvede at fokusere på hendes ansigt, i stedet for al hendes make-up, og alt for korte tøj. Vi snakkede i en del tid, og jeg må indrømme, at hun virkede virkelig venlig, og imødekommende, en man havde lyst til at snakke med i fremtiden, om alt og ingen ting. Den dag i dag, er vi stadig veninder, og jeg snakker og ringer ofte med hende. Vi er dog ikke specielt meget sammen, da hun ikke bor i en by nær Smørum, desværre. Jeg fandt ud af på min tur til Below, at der sagtens kan være en fabelagtig person, bag al den krigsmaling. Det er afgjort at jeg har lært at tænke mig om, inden at jeg dømmer folk på deres ydre, da dét er det indre som tæller.