Jeg har valgt at skrive om stilemnet nr. 6 – Adgang forbudt.
Kære dagbog.
Et toetages hus ude på landet, med store hvide vinduer, som knap nok kunne åbnes uden at noget af den afskallede maling faldt af. Den store brune trappe, som altid knirkede under fødderne, når jeg prøvede at snige mig rundt, duften af nyvaskede lagner og hjemmelavet stikkelsbær marmelade, som vi altid fik til morgenmad. Sådan er der hos mormor.
Jeg blev passet hos hende i går, fordi mor skulle til et meget vigtigt møde og kom sent hjem. Mor satte mig af hos mormor om formiddagen og sagde, at hun ville komme og hente mig igen i morgen tidlig. Jeg havde taget mine tegneting med, og ellers kunne jeg lure lidt rundt i huset, imens mormor lavede mad. Mormor lignede sig selv, måske havde hun fået en rynke eller to siden sidst. Hun havde det sædvanlige lyseblå forklæde på, håret var sat op med et rødt stykke stof, træskoene var slidte, og selvfølgelig duftede hun af nybagte småkager. Jeg kunne se, at hun havde været i haven. Hænderne var rene, men hvis man kiggede godt efter kunne man skimte jorden under neglene, hun var tydeligvis glad for at være i haven. Blomsterne var altid smukke, græsset slået og blommetræet plukket.
Det er gratis at oprette en konto