At gribe ind i slagsmål: et personligt dilemma

Jeg sidder i stuen med min mand og spiser morgenmad. Vi diskuterer om hvorvidt det er tilladt at slås og lave forbrydelser. Jeg mener ikke det kan diskuteres hvorvidt man må de slags ting, det skal forbydes. Mens han mener det bare er for at løse konflikter man gør det. Man kan åbenbart ikke løse konflikter ved at snakke om tingene nu til dags. Dengang jeg var ung satte vi os ned og fik en snak og tingene, i dag slås man, så det er bare den stærkeste der vinder. Jeg sætter mig i stolen og zapper på fjernsynet, der er 2 drenge fra København i go morgen Danmark som snakker om hvordan det er at slås. De mener det er i orden at slås, for adrenalinen pumper og pumper i dig så du kommer helt op og køre, du bliver hidsig, og har det sjovt. Jeg sad og tænkte på om jeg vil hjælpe hvis der var nogen der slås og jeg kom gående forbi. Jeg blev meget i tvivl, jeg vidste ikke om jeg turde hjælpe hvis jeg så en gruppe der slås på gaden. Jeg spurgte min mand om han vil hjælpe hvis der var 2 der slås på gaden. Selvfølgelig vil han det. Jeg det dårligt med mig selv, hvorfor var jeg i tvivl om det, det er noget man skal vide. Hvad vil der ske hvis jeg hjalp, jeg vil gøre den ene glad, og den anden sur. Men de konsekvenser må man jo bare tage. Jeg pakkede mine ting, satte mig ud i bilen og kørte af sted til arbejdet. Jeg tænkte på det hele vejen. Jeg spurgte mine kolleger hvad de vil gøre hvis de havnede i en situation hvor der var nogen der slås, og de kunne enten gå forbi eller prøve at stoppe det. Der var ingen af dem der turde stoppe det, de vil bare ringe til politiet og tro det er okay nu. Det synes jeg ikke man kan tillade sig i den situation, man er forpligtet til at hjælpe Danmarks befolkning hvis de har brug for det. Jeg sad og snakkede med Vibeke som har oplevet og prøvet hvordan det er at stoppe et skænderi. Hun siger man skal gøre alt hvad man kan for at stoppe det, for hvad vil du gøre hvis du blev banket og folk bare gik forbi. Ja det vil du have det dårligt med, og det ved jeg. Sådan er det bare når det sker, man må bare tage