Kunsten at græde i kor

Filmanmeldelse af kunsten at græde i kor. Incest kunsten at græde i kor.

Vurdering af filmen: Afsender: René Hansen.

ud af 5.

Livet i 70'ernes Sønderjylland er ikke let for 11-årige Allan. Hans far har 'psykiske nerver', som Allan siger, og truer jævnligt med at begå selvmord. Mor har givet op, storebror er flyttet hjemmefra og storesøster vil ikke længere "trøste" den medlidenhedstyranniske far. Så Allan må alene påtage sig ansvaret for at gøre far glad 'for så glemmer han at tage livet af sig og så er vi en helt almindelig familie'. En ting far er god til er at holde begravelsestaler, der får de sørgende til at græde i kor. Det gir anerkendelse og så kommer der kunder i familiens skrantende ismejeri. Der er bare ikke begravelser nok til at holde fars humør oppe, så Allan beslutter sig for at hjælpe lidt til...

Hvis du vil have et godt indblik i hvordan der er at have incest tæt ind på kroppen og hvordan det selv er at blive udsat for det, og hvor noget af familien er bevist om det. Så se filmen for det er helt klart en af de bedste film jeg har set.

Jeg syntes det er en god film men hvis man har læst bogen, så bliver man lidt skuffet over filmen. Fordi der er ikke ligeså mange detaljer med i filmen som i bogen. Det er en god film men igen den afviger for meget fra bogen. Den får fire julemænd fordi den er så godt tænkt og skuespillerne spiller så godt især pigen og drengen de spiller rigtigt godt. Handlingen er også rigtig god og den er rigtig godt tænkt.