Analyse og fortolkning af ”Interferens” af Johannes V. Jensen
I første strofe får vi af vide at fortælleren ligger søvnløs, han (vi får ikke af vide om det er en mand eller en kvinde, men eftersom det er en mandlig forfatter, vælger jeg at beskrive fortælleren som ”han”) bliver holdt vågen af en larmende stilhed ”Stilheden vider sig og klinger”.
Vi bliver sat direkte ind i en handling uden nogen videre introduktion af hvor vi befinder os eller hvilke personer vi har med at gøre, hvilket har stor betydning for spændingsopbygningen i digtet.
Det er som udgangspunkt fortællerens tanker vi følger, og det virker som om vi selv er inde i hans hoved og følger en psykisk udvikling, efterhånden som tankerne tager form.
Digtet er ikke typisk for sin tid, da der ingen metrik er overhovedet. Man kan dog genkende det som et digt i forhold til dets opbygning med strofer, metaforer, symboler og den typiske ”jeg-form” der gør at afsender henvender sig direkte til modtager.
Fortælleren gør brug af mange modsætninger i sin beskrivelse af sine følelser og tanker: ”Længe tænker jeg med iskold Ro paa den flammende Utaalmodighed, der er min Skæbne.”
”iskold” og ”flammende” står i stærk kontrast til hinanden, det er klart at han forsøger at finde en balance i sit sind for at få bugt med søvnløsheden, så når han dels holdes vågen af en flammende utålmodig, må han forsøge at dæmpe den med iskold ro.
Det er gratis at oprette en konto