Jeg vil analysere kapitel 5 og 6 fra romanen ’’Bræen’’ fra 1908, Novellen er skrevet af den danske forfatter Johannes V Jensen. Johannes blev født d. 20. januar 1873 i Farsø og døde d. 25. november 1950 på Østerbro i København. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur. Han var oprindelig lægestuderende, men efter 3 års studier skiftede han karriere, men på det tidspunkt havde han allerede udgivet 12 romaner. Johannes var kendt for sine digte, artikler, noveller og romaner. I kapitel 5 og 6 læser man om hvordan, Dreng udvikler sig fra at være en del af urfolket, til at blive et menneske, nemlig det menneske vi kender i dag. Dreng befinder sig ved et bjerg, og han er nysgerrig og prøver på at finde ud af, hvad der er på toppen af bjerget. Han har store forventninger, men da han kommer op på toppen, finder han ud af at, bjerget er koldt og fuld af sne. Vinteren tager fat, og bliver barskere og barskere, men Dreng klarer sig ved at dræbe bjørnen og gå ind i den, men han finder så ud af at, det er forkert og at det skal gøres på en anden måde. Der kommer mere og mere sne, Dreng vandrer stadig mod nord. Han tror at himlen er gået i stykker, men finder så ud af, at det er regn på fast form. Der er nogle hunde som følger efter ham, men ellers er der ingen tegn på menneskeliv. Pludselig bliver det sommer, solen begynder at skinne, dagene bliver længere og længere, Dreng forstår og ved ikke hvad der foregår, han tror vinteren er ovre for altid, men vinteren kommer igen, årstiderne skifter, og nu er dreng blevet klogere på det og gør sig nu klar til vintrene. Titlen ’’Bræen’’ passer rigtig godt til romanens indhold, fordi Bræen betyder jo istiden, og stort set foregår de to kapitler, i istiden. Handlingen strækker sig over nogle måneder vil jeg tro. Det er et meget gammeldags sprog der bliver brugt i Romanen, og der er mange svære ord, sproget har ændret sig, siden 1908 hvor bogen er skrevet, og fordi sproger har ændret sig så meget, kan det være rigtig svært at forstå. Romanen foregår for godt 50 tusinde år siden, da istiden fandt sted. Dreng befinder sig i Norden, og Bræen er på vej. Dreng vandrer mod nord, for at finde kulden og hvad det egentligt er for noget, mens dyr og mennesker vandrer den modsatte side, de vandrer mod syd for at komme væk fra Bræen. Det kommer mere og mere sne, og det bliver koldere og koldere. Pludselig bliver det sommer og Dreng ved ikke hvad der sker, han tror at vinteren endelig er forbi, men vinteren kom igen og blev værre og værre. De her perioder gentager sig, og så finder Dreng ud af at at årstiderne skifter. Fortælleren er en alvidende fortæller, han har fuldt overblik over alle handlinger og personer, hvis tanker han kender, så personerne optræder i tredje person (han,hun,de). Hovedpersonen er Dreng, han er meget veludviklet, og han lever i istiden og igennem sin barndom, har han siddet i løvhytten og undret sig over hvad der var på ildbjerget. Han bestemmer sig for at bestige bjerget og finder ud af, at der ikke er noget på bjerget, kun sne. Man følger Dreng, hvordan han udforsker verden og bliver klogere. Romanen er skrevet i fortalt tid, det betyder, at historien foregår samtidigt med at den bliver fortalt (medsyn). Den fortalte tid strækker sig over en lang periode, nogle måneder vil jeg mene. Fortælletiden dvs. den tid det tager for at læse romanen bevæger sig med samme fart som fortalt tid, det kaldes scenisk tid. Temaet er noget med Evulotionen, altså menneskets evne til at overleve. Johannes V. Jensen havde mening om mennesket udvikling, mere specifikt det danske folk, og derfor tror jeg han skrev bogen bræen. Bræen er meget interessant, fordi man hele tiden tænker på, hvordan Dreng vil klare sig, hvorfor er han den eneste der drives af sin nysgerrighed, det er sådanne nogle tanker man har i hovedet når man læser den. Mennesket og naturen er også meget interessant, for det har jo en sammenhæng, hvis vi ikke kendte vores natur, ville det nok volde os store problemer. Dreng er ved at udvikle sig til et menneske, før havde han ikke sko eller tøj på. Det er jo vinter, og rigtig koldt, så skal han bruge ordentlig beklædning. Dreng finder ud af, at dyr er meget varme, det læser man i teksten hvor han dræber bjørnen, og går ind i den. ’’Han dræbte bjørnen og slubrede dens blod; bagefter gjorde han et Hul i Kroppen og krøb ind i det døde Dyr.’’ (s. 40 l. 2-4) Dreng opdager, at bjørneliget blev koldt, så han flåede skindet af, og bragte det med sig overalt. ’’Han sov til Bjørneliget var koldt men gik ikke derfra før han havde faaet Pelsen flaaet af Bjørnen. Næste nat sov han under en Sten med Skindet om sig og slæbte det siden med sig paa sin Vandring.’’ (s. 40 l. 4-7) Han opdagede også at det ikke blev koldt mere om aftenen, og skindet hjalp med a holde på varmen. ’’Han havde hyllet sig til to svære Bjørneskind, det ene med Haarene indad, og Benene havde han viklet ind i Eldyrskind, sam han havde fundet paa at holde sammen med Remme.’’ (s. 41 l. 27-30) Dreng vidste nu, hvordan han skulle håndtere kulden, han var ikke bange for bræen længere. Han fandt ud af, hvordan han kunne bruge skindet og hvordan det hjalp bedst med at holde på varmen. Dreng sov i huler, og han lavede selv huler ud af sten, når han ikke kunne finde ly. Da han begyndte at bruge skindet som beklædning, formindskede hans hår sig på kroppen, så det blev erstattet på en måde. Eftersom man ikke kan vandre, når der er voldsomme vintre, bosætter Dreng sig fast om vinteren og drager videre om sommeren.
Det er gratis at oprette en konto