Skumring

Det var en mørk og kølig aften i august. Solen var lige gået ned i det fjerne. Hundene hylede og tudede i det fjerne. Jens var lige kommet hjem fra sin daglige spadsere tur. Da han var på vej op til sin lejlighed på 3. sal mødte han Lisa. Lisa var hans 22 år gamle underbo, hun havde store udstående blå øjne og lyst hår. Jens havde altid været lidt vild med hende, men han troede ikke på at det var gengældt. Mens de stod og snakkede kom Olga ud, Olga var en sur gammel dame midt i 80’erne. Hun var altid efter dem og sagde at de larmede for meget, denne gang var da heller ingen undtagelse. Hun kom ud og råbte og skabte sig, hun begyndte også at slå ud efter dem med sin stok. Jens havde stor respekt for Olga, fordi hun virkede så ond og mystisk i sin adfærd, der var ingen der vidste hvem hun rigtig var og der var heller aldrig nogen, der havde set hende forlade bygningen eller få besøg. Så for at undgå en konfrontation skyndte Jens sig at undskylde og løbe ovenpå. Jens var en meget konfliktsky lille mand. Han var egentligt ikke grim af udseende, selvom han stadig sloges en del med sine pubertetsbumser. Han var meget mager og havde halvlangt lyst hår. Da han kom op i lejligheden syntes han, at han var lidt svedig efter aftenen, så han ville tage et godt langt bad. Men lige da han havde puttet sin shampoo i håret hørte han nogle bump inde fra sin nabo, det lød som et indbrud, men Jens var ikke sikker, han skyndte sig at skylle håret og tage noget joggingtøj på. Han listede forsigtigt ud og igennem gangen. Han startede med at banke på men intet svar. Han tog i håndtaget og mærkede, der ikke var låst, han åbnede døren en lille smule og så at der var helt mørkt, adrenalinen begyndte at pumpe rundt i ham og hans hjerte hamrede som et hamster løber i et hjul. Så gik det op for ham, tænk hvis han var død? Jens listede sig langsomt frem til han nåede køkkenet. Han så kontakten og tændte. Han løb rundt i hele huset, men der var ikke spor af nogen. Men da han så åbnede ind til soveværelset stod vinduet åbent mens det hvide gardin viftede ind af vinduet. Der var mudderfodspor på gulvet. Jens gik hen og kiggede ud af vinduet og så der var en lang stige ned i haven. Han gik tilbage og kiggede nærmere på sengen, der var spor fra en slåskamp og der var en smule blod på lagenet. Mon han var blevet kidnappet? Jens blev grebet af en vild panik, han skyndte sig at løbe ned ad gangen mens han skreg som en stukken gris. Alle kom ud af deres værelser og spurgte hvad fanden der foregik. Jens forklarede så godt, som han nu kunne, og de gik op i lejligheden for at se på det. De andre blev også lidt bekymret og de besluttede sig for at ringe til politiet. En af beboerne gik ned for ringe, mens de andre undersøgte lejligheden. Da der gik lang tiden uden, at han kom tilbage, gik de andre ned for, at se hvad der var galt. Der var spor efter optøjer i stuen og manden var ikke til at se nogen steder. De andre fandt telefonen frem med det samme og ville ringe til politiet, men telefonen var død, faktisk var alle telefonerne i hele ejendommen døde og der var ingen som kunne finde deres telefoner. De blev enige om, at det ikke var sikkert at blive i bygningen men da de ville flygte, var døren ud af huset blokeret udefra med en masse træ. Kvinderne gik i panik, mens de andre prøvede at holde hovedet koldt og tjekke om alle var der. Der boede i alt 8 personer i ejendommen, men de var kun fem til stede, de vidste at to af dem var væk, men så manglede der jo en. Det var Olga der manglede, alle skyndte sig at løbe op til hendes lejlighed. Den var låst. De banker på, men intet svar. De tre mænd deriblandt Jens gik forrest og hamrede døren ind. De fandt inde i værelset sovende med musik i øret. De fik hende vækket og fortalt hende situationen. Hendes første reaktion var panik, men derefter begyndte hun at skyde skylden på alle de andre, at det sikkert var dem som havde provokeret en masse mennesker og de nu var kommet for at tage dem, men de fik beroliget hende og de besluttede sig for at de måtte blive sammen nu. De gik alle sammen op til Jens for at tænke problemet igennem, og for at finde ud af hvad det næste træk skulle være. De kom ikke rigtig nogen vegne, da de ikke rigtig havde nogen spor efter vedkommende, men de frygtede for, at det var en morder om ville tage dem en efter en. Da sulten begyndte at indtræde i lejligheden gik et af parrene ned for at hente noget i køleskabet fordi Jens ikke havde nok mad til dem alle. De vidste, at chancen var der for at blive taget, så de var ekstra forsigtige, da de gik ned. Mens konen kiggede i køleskabet stod manden og holdte vagt, men da hun kort spurgte ham om noget, så han mistede opmærksomheden til gangen. Ude fra den mørke gang kom en sort skygge frem og slog ham i baghovedet, manden gik ud som et lys. Pigen blev febrilsk og begyndte at skrige, hun skreg faktisk så højt, så de kunne høre hende ovenpå. De tog deres ting og styrtede nedenunder, men for sent parret var forsvundet, og resten af dem der var tilbage vidste nu at de skulle prøve og flygte. Jens kom i tanke om, at han jo havde ladet en stige stå hos hans nabo på 3. sal, men den havde han selvfølgelig fjernet. De skyndte sig ind til Jens igen for at finde på en flugtplan og de blev enige om, at den bedste mulighed var at kravle ud af vinduet. Det var den bedste mulighed, fordi de ikke turde forlade lejligheden mere, manden var i bygningen et eller andet sted og han ventede bare på at bryde frem. Heldigvis havde Jens noget reb i lejligheden. Så lige da de havde fundet det frem og bundet i vinduet, bankede det på døren og der blev drejet i håndtaget. Bankene på døren blev kraftigere og kraftigere, man kunne nu høre at han begyndte at slå sin skulder imod døren. De skyndte sig ned af rebet, skønt de havde lidt problemer med Olga, men det lykkedes dem at få hende ned, men så lige da Jens skulle ned, fik han banket døren op og jens kigger lige ind i mandens øjne, i samme øjeblik manden begyndte at løbe imod, ham greb Jens rebet og gled ned i haven. De kunne høre at manden råbte: ”Jeg skal nok få fat i jer, om det så er det sidste jeg gør!”. Da de er på vej ud af havedøren, så Jens nogle ben der stak ud under en busk. De gik over for at undersøge hvad det var, og der lå så alle de andre de havde mistet. De lå i en bunke for sig og ved siden af lå deres hoveder. De løb over til et af husene ved siden af og fik lov til at låne telefonen. De kom i kontakt med politiet og de var fremme tyve minutter efter. De fandt ligene, men manden var forsvundet og det vil for evigt være at mysterium, hvem han var og hvad han ville beboerne. Men en ting er sikkert de overlevende vender aldrig tilbage dertil igen.