Jeg ligger i min seng, kan ikke sove. Kigger op i loftet, og tænker over dagens oplevelser. Tænker på den dag, som i morges føltes så umulig at overleve, men jeg overlevede alligevel, med et smil på læben. Det virker underligt, men som dagen går frem, ændres ens holdninger og tanker om livet, hurtigt til det modsatte. Om aftenen når man ligger i sin seng, omgivet af mørket, synes man at dagen er gået alt for hurtig, og ønsker hurtigt at falde i søvn, så det om kort tid ville blive dag igen. Man presser øjnene sammen, og tvinger sig selv til at prøve at sove, men tankerne kommer væltende. Hvorfor skal man hver aften igennem denne søvnløse situation? Hvorfor kan man ikke bare ligge sig ned og sove med det samme? Hvorfor skal alle de unødvendige tanker og spørgsmål køre rundt i ens hoved, og tvinge en til ikke at falde i søvn? Jeg prøver, at lade være med at tænke, men det er den mest umulige opgave, der dukker bare endnu flere tanker op. Hvad nu hvis man ikke kunne tænke? Eller selv kunne styre hvornår man ville tænke, eller lade være.
Livet ville være meget nemmere at overskue. Man ville være fri for at være bange og nervøs, ingen søvnløse nætter, bar hvile og fred. I længden vil det også blive kedeligt, ikke at kunne tænke, bare sidde og kigge ud i luften, og kun se mørke. Livet ville bare blive meget mere kedeligt, hvis man ikke kunne tænke. Hvis man ikke kan tænke, kan man heller ikke drømme, man ville bare ligge sig ned, lukke øjnene og sove, uden drømme. Man ville ikke kunne fantasere, og uden fantasien kan ingen leve. Man ville hverken kunne være glad eller ked af det, ens blik ville være helt tomt. Man ville ikke kunne elske eller hade. Man ville ikke kunne snakke med andre, ikke høre hvad de siger, for hver gang man siger noget, tænker man over det, og det man høre, høre man igennem ens tanker. Man ville ikke kunne huske, men heller ikke glemme, for hvis man ikke kan huske noget, er der heller ikke noget at glemme. Nej det ville ikke være lykken at slippe for tankerne, man ville rent fysisk ikke kunne leve uden tanker. Vi tænker hele tiden, også når vi sover, så selv om jeg lige nu ønsker og være fri for alle de irriterende tanker, så ønsker jeg dem ikke væk for evigt, men bare for en dag, så jeg kan sove uforstyrret og tilpas. Jeg vender mig om på den anden side. Presser igen mine øjne sammen, og prøver om det vil lykkes at sove denne gang, men det hjalp ikke, trætheden vil ikke overvælde mig endnu. Hvad skal jeg gøre, hvis man ikke kan sove, selv om man gerne vil? Jeg kigger på mit ur, klokken er allerede 00:00, jeg har ligget i halvanden time, og prøvet på at sove, men uden held. Tiden går og går, men hvorfor falder jeg i søvn?
Det er gratis at oprette en konto