For første gang i menneskehedens historie blev der i perioden 1941-45 bygget lejer til at slå mennesker ihjel med. I folkemordet på jøder oprettedes udryddelseslejre, hvor nazisterne på forfærdeligste vis sørgede for massemordet på 3 millioner jøder - halvdelen af Holocausts 6 millioner jødiske ofre. Der blev i alt oprettet seks udryddelseslejre med det makabre formål at dræbe jøder på samlebånd. Sigøjnere og andre befolkningsgrupper fra hele Europa blev også sendt til udryddelseslejrene.
Chelmno var den første udryddelseslejre, der blev oprettet som led i "den endelige løsning af det jødiske spørgsmål" - nazisternes systematiske forsøg på at udrydde jøder. Hurtigt fulgte af de tre udryddelseslejre Belzec, Treblinka og Sobibor. De oprettedes under kodeordet Aktion Reinhard - startskuddet på udryddelsen af de ca. 3 millioner jøder, der levede i Generalguvernementet i Polen. I kz-lejrene Auschwitz-Birkenau og Majdanek etableredes ligeledes to udryddelseslejre.
De seks udryddelseslejre var alle beliggende i det tidligere Polen og havde alle til hensigt at massedræbe jøder. Uden for Polen eksisterede dog mindst to lejre, der på mange punkter lignede de seks udryddelseslejre i Polen: Jungfernhof (Letland) og Maly Trostinets (Hviderusland). Alle udryddelseslejrene var gennemorganiserede og mindede i uhyggelig grad om industrielle anlæg. Dog var det kun Auschwitz-Birkenau, der med sine avancerede gas- og krematorieanlæg bar præg af reel højteknologi. I krematorierne II og III var der således elevatorer fra undergrundsgaskamrene, hvor jøderne blev gasset, til krematorierne, hvor ofrene blev brændt.
Det er gratis at oprette en konto